Den spillefilmsdebuterende instruktør Jahfar Muataz’ film ‘Hele Vejen’ lægger sig i slipstrømmen af tidligere vellykkede danske actionthrillers som ‘Pusher’, ‘Underverden’ og ‘Shorta’, og den kan sagtens følge med.

I ‘Hele Vejen’ følger man Cairo (Afshin Firouzi), en nuværende bandeexit-konsulent og tidligere bandemedlem, som forlod miljøet for ti år siden.

I filmens åbningsscene forstår man hvorfor. En aktion for ti år siden går galt og resulterer i, at Cairos bror Amir (Arian Kashef) bliver skudt og dræbt. Det hele er filmet fra Cairos point of view, uden at man ser Cairo, men hvor man som publikum er placeret hos Cairo og ser traumet gennem hans øjne.

En utrolig flot åbningsscene, som sætter filmens visuelle tone flot an med et overvejende håndholdt kamera, en gennemgående mørkegrøn farve og stemningssættende lydbillede.

Sporløs

Cairo har i dag en tæt relation til sin nevø Hamza (Tarek Zayat), hvor Cairo fungerer som en slags faderfigur for Hamza og går meget op i, at de to kan fortælle alt til hinanden. Hamza er dog begyndt at flirte med bandelivet, og en dag sker det utænkelige: Hamza forsvinder sporløst.

Cairo og hans familie opsøger naturligvis politiet for hjælp. De er desværre mere mistroiske end hjælpsomme. Cairo føler sig derfor nødsaget til at opsøge sin gamle ven og bandeleder Saddam (Albert Arthur Amiryan) for hjælp. Herfra følger filmen Cairos rejse for at finde Hamza, som fører bandeexit-konsulenten retur til den kriminelle underverden. 

Afshin Firouzi må gerne få flere hovedroller

Cairos tilbagevenden til bandemiljøet efter hjælp skal vise sig at blive både en fysisk og en psykologisk kamp for ham. Afshin Firouzi, som mange nok vil kunne genkende som Assad i den femte Afdeling Q-film ‘Den Grænseløse’, spiller sin første hovedrolle og får på glimrende vis alle nuancerne frem i Cairos indre kampe.

Afshin Firouzi må meget gerne få flere hovedroller fremover og fortjener stor ros for sit karakterarbejde med Cairo.

Cairo er på mange måder en kompleks karakter. Selvom han bestemt er nådesløs og hårdtslående i sin søgen efter sin nevø, har han også mange sårbare sider. Man får i løbet af filmen hints til, at han sammen sin kæreste Cille (Stephanie Leon) skal til at begynde i fertilitetsbehandling.

Filmen spiller derfor meget på en far-barn-tematik, der både understøtter Cairos karakter og filmens plot udmærket. Dog måtte den gerne uddybe tematikken endnu mere, så det følelsesmæssige punch for alvor kunne slå igennem. I stedet fremstår det en smule overfladisk, og man bliver desværre aldrig rigtig rørt over det.

Holder spændingen hele vejen? 

Actionthrillers kan nemt føles forudsigelige, fordi genren har været så overproduceret særligt fra Hollywoods hånd. Heldigvis placerer ‘Hele Vejen’ sig mod den gode ende på en ‘god-og-dårlig-skala’ og understreger, at dansk film sagtens kan levere actionthrillers af høj kvalitet.

Filmen rammer den helt rigtige intensitet, når Cairo står ansigt-til-ansigt med bandemiljøets magtfulde skikkelser. Den er dog ikke helt fri fra genrens forudsigelighed, og det er først mod filmens slutning, at man for alvor bliver revet rundt i manegen, hvor filmen til gengæld løfter sig med en højst uventet slutning.

Indtil da savner man en lidt mindre forudsigelighed i de scener, hvor Cairo bevæger sig dybere ind i den kriminelle underverdens spindelvæv. Her er der ofte i stedet en lidt overdreven bandeords-dialog, hvor spændingen desværre ofte udebliver.

‘Hele Vejen’ har sine øjeblikke og den spillefilmsdebuterende instruktør Jahfar Muataz viser, at han kan sit filmhåndværk og tilføjer en bundsolid actionthriller til dansk film. ‘Hele Vejen’ er bestemt seværdig og fortjener at blive set i biografen med dens flotte kameraarbejde og lydbillede.