Af Dorte Winkler
Fra at have debuteret som instruktør med en musikfilm om forsangeren Ian Curtis i det engelske band Joy Division, i den meget roste, men mindre sete, Control (2007) er stillfotografen og musikvideoinstruktøren Anton Corbijn nu tilbage med sin anden spillefilm The American, et thrillerdrama baseret på Martin Booths roman A Very Private Gentleman.
George Clooney spiller Jack, en amerikansk lejemorder, en tavs enspænder og perfektionist, som efter en fejlslagen episode i Sverige holder lav profil i en italiensk middelalderby. Mens han opholder sig her får han en opgave via sin arbejdsgiver for en mystisk kvinde, Mathilde (Thekla Reuten, In Bruges) om at konstruere en særlig riffel til et ukendt formål. Jack arbejder dedikeret på opgaven, og det koncentrerede og ensomme arbejde med riflen reflekteres af det rolige tempo i den lille by, som langsomt kryber ind under huden på den ellers reserverede Jack. Han former et venskab med en præst og har en affære med en lokal prostitueret, den unge og meget smukke Clara (Violante Placido). Den ellers alarmberedte Jack begynder at sænke paraderne og drømmen om et helt andet liv tager form i ham, men den integrerede paranoia og vagtsomhed lurer stadig i ham.
Selvom The American er en film der berører genremæssige konventioner om agenten/lejemorderen som den ensomme ulv der arbejder for/mod et udefinerbart system/arbejdsgiver så har vi her ikke noget af det sædvanlige action tomgang med store eksplosioner, vilde biljagter og hurtigklippede scener akkompagneret af et pumpende soundtrack – som ellers er blevet genrens nye kendetegn. Det retroagtige feel som hviler over den orange og sorte plakat til The American, harmonerer godt med filmens intense, småparanoide, men samtidigt rolige og fortættede fortælling. Filmen har en indkapslet stemning, en tone og en kvalitet der minder om nogle af de bedste amerikanske film fra 1970’erne – film som fx Tre døgn for Condor (1975) af Sydney Pollack. Filmen er derudover en sanselig visuel oplevelse, hvor kontrasterne mellem byens omliggende rå og øde natur og de snævre, klaustrofobiske gyder i byen kun understreger filmens historie.
George Clooney er langt fra mange af de roller vi kender ham bedst for, som charmøren med det kække smil og lune blik. Han ser godt ud – her tatoveret og veltrænet – og han har heller ikke problemer med kvinderne. Men der er ikke noget James Bond over Clooney i denne rolle, som derimod leverer et præcist portræt af den professionelle enspænder, den retromoderne cowboy, hvis alvorlige og lukkede ansigt antyder at der ligger en verden af historier bagved, som vi kun kan ane. På samme måde er begge kvinder smukke, men hverken unuancerede eller udelukkende med som eyecandy. Der er også historier i dem.
The American er en voksen, sanselig og mere kunstnerisk version af genren end vi er vant til, og man kan kun håbe at Anton Corbijn har fået så meget filmblod på tanden at han ikke har tænkt sig at stoppe foreløbig.
