Takers – Premiere den. 4. november
Af Jesper Nielsen
I filmen Takers følger vi Gordon ”the leader” Jennings (Idris Elba) og hans crew bestående af John(Paul Walker), Jake Attica (Michael Ealy) og Jesse Attica (Chris Brown) samt A.J(Hayden Christensen), der alle lever tilværelsen som professionelle bankrøvere. Hvert år begår dette crew et nøje planlagt røveri, som holder dem beskæftigede i den luksuriøse del af Los Angeles, og når pengene så småt er opbrugt gentages denne bedrift. Cirklens harmoni bliver dog brudt, da ex-medlem og tidligere indsatte Ghost (Tip T.I. Harris) tilbyder dem et sidste job (dette er blot en af flere referencer til Gary Grays The Italian Job (2003)), som muligvis kan få dem alle på en tidlig pension.
I filmens indledning får man det glædelige indtryk, at der her er tale om en multiplotfilm, da to forskellige scener tilsyneladende udspiller sig uden nogen decideret sammenhæng. Politimændene Jack Welles (Matt Dillon) og Eddie Hatcher(Jay Hernandez) ses jagte et par småkriminelle, mens The Takers et andet sted i Los Angeles begår et yderst professionelt røveri. Det viser sig dog hurtigt, at disse scener og personer kædes sammen, og filmens plot former sig derefter som endnu en samlebåndsfremstilling fra Hollywoods action-katalog, hvis eneste formål er 1:30 times underholdning.
Filminstruktør John Luessenhop bruger forholdsvis lang tid på at introducere crewet i Takers, så tilskuerne har mulighed for at få opbygget en sympati og mulig identifikation med flere af disse unge mænd, hvis forskellige kompetencer giver gruppen en god balance og fin kemi. Disse personer bygger Luessenhop et MTV-lignende univers op omkring. Dette illustreres i form af designede jakkesæt, dyre cigarer og whisky samt smukke damer i dertilhørende penthouselejligheder, hvilket står i skærende kontrast til de to politimænds løse og kedelige tøjstil med dertilhørende problemer på hjemmefronten. Der dvæles alt for længe ved dette image, og da man på daværende tidspunkt formodentlig allerede har udtænkt plottet, venter man egentlig bare på den store afsluttende finale.
Et par sideløbende historier om Jack Welles (nyligt separeret og uden tid til datteren) og Gordon ”the leader” Jennings (inddrages i familiemæssige problemer) bidrager ikke til filmen med andet end irritation over ikke at få ordentlig indblik i disse personers liv. Sidehistorierne er blot med til at forringe filmens tempo. Når filmens ellers forholdsvis hæsblæsende action ikke forværres af sidehistorierne, ødelægges den til gengæld hurtigt af for megen håndholdt kamera. Kameraets rystelser, som flere gange akkompagneres af strygere som supplement til pistolskuddene, er mere forstyrrende end gavnende. Dette tilfører intet nyt til filmen, hvorfor man måske burde have overvejet et par alternativer i stedet for at gentage actionfilmens ABC. Filmen er en klassisk lineær Hollywood-fortælling uden nogle kunstneriske indgreb fra instruktøren, men selv denne kendte formular er set langt bedre i andre film, og hvis man skal bruge halvanden times eskapisme fra sin travle hverdag, så er der absolut andre muligheder i biografmørket.
2 ud af 6 stjerner