af Emma Sutcu
Forestil dig en verden hvor mennesker kender fremtiden, men glemmer fortiden. Der ville være mange som kunne føre et liv, uden at blive bebrejdet for fortidens synder. Vi ville hele tiden se fremad og glemme alle de negative oplevelser. Utopisk, men ikke desto mindre er det lige sådan en slags verden som Mr. Nobody i filmen Mr. Nobody ønsker sig.
Året er 2092 og Nemo Nobody er verdens sidste naturligt levende mand. Resten af verdens beboere holdes i live ved hjælp af videnskaben… og en lille lyserød gris.
Nemo bliver besøgt af en journalist som vil skrive om hans lange liv. Vi bliver derfor alle ført tilbage. Helt tilbage til hans fødsel i 1975 og endnu længere tilbage. Til dengang hvor han oppe i himlen ventede på at blive født.
Da Nemo fylder 8 år, står han overfor et urimeligt valg. Hans forældre skal skilles og han skal vælge hvem han vil bo samme med. Skal han blive i USA med sin far eller rejse over atlanten med sin mor. Det valg han nu skal træffe kan ikke lade sig gøre, så han vælger simpelthen begge. Han tager med sin mor til England og møder Anna, hans livs kærlighed. Han bliver også sammen med sin far hvor han møder Elise, som han gifter sig med. Men her møder han også Jean, som han bliver gift og får børn med.
Og lige præcis sådan bliver publikum i biografen kørt ud på forskellige spor. Nogle af dem virkelige og andre imaginære. Hvad der er sandt og hvad der er tankespind, finder du aldrig ud af. Men det er også fuldstændig ligegyldigt i denne næsten smukke og nærmest poetisk fortalte film. Det er en unik fortælling som bygger på elementer fra en dramatisk kærlighedshistorie krydret med fantasy og science fiction. Og så bliver det hele hjulpet godt på vej ved hjælp af tonerne af samtidens musik fra bla The Chordettes, Eurythmics, Buddy Holly og Pixies.
Skuespilpræstationerne i Mr. Nobody er fænomenale. Den britiske skuespiller Rhys Ifans, klarer det fremragende som den handikappede og afhængige far til Nemo. I rollen som Elise ser vi Sarah Polley, som fantastisk overbevisende leverer præstationen af en kvinde der bliver dybt deprimeret og destruktiv. Og så er der ikke mindst Jared Leto som med sin unikke sårbarhed spiller titelrollen til de helt store højder. Han gør et uimodståeligt arbejde i alle de forskellige versioner af Mr. Nobody der udspilles, og man bliver som seer på intet tidspunkt træt af at se på ham.
Instruktøren Jaco Van Dormael fra Belgien, har efter sigende brugt over 10 år på denne film, der varer 2 timer og 21 minutter. Det er en meget lang film, men at beskrive så mange forskellige livsforløb, i et til tider, meget surrealistisk univers, ville heller ikke kunne have ladet sig gøre på mindre tid. Heldigvis flyver minutterne som bekendt af sted når man er i godt selskab, og det er man.
