Af Jonas Kim Jakobsen

Det er ikke mange romantiske komedier denne anmelder når at få set på en filmsæson. At dømme ud fra traileren til Love & Other Drugs var der lagt i ovnen til endnu en overfladisk chick-flick, hvor genrens velkendte scoretrolds figur der er vant til at ku få hvem han vil, her i form af Jake Gyllenhaal, endnu engang ser sig udfordret af pigen, der ikke vil lade sig score, her i form af Anne Hathaway. Det er ikke langt fra handlingen i Love & Other Drugs, men forskellen til andre halvdårlige film i genren er bare, at den her holder!

Det gør den af flere årsager. Bla. pga. en god historie, der altid er et godt udgangspunkt for en god film, habile skuespilspræstationer, og meget vigtigt inden for genren, en god balance mellem humor og alvor.

Lad os starte med handlingen. Jake Gyllenhaal spiller den unge sælger Jamie Randall, der får bruger for alle sine overtalelsesevner og charme i sit nye job som sælger af det anti-depressive præparat Zolof. Han skal overtale lægerne til at ordinerer hans pille i stedet for den meget populære Prozac. Ved tilfældigheder støder han ind i Maggie (Anne Hathaway), der er vant til hospitals verdenen da hun har parkinsos syge, men endnu på et meget tidligt stadie. De indleder meget hurtigt et seksuelt forhold, hvor hun ikke ligger skjul på hendes afsky for hans profession, der i sidste ende ’udnytter’ folk i hendes situation. Det bliver dog til mere end lagengymnastik, eftersom de to, ellers ikke så lidt sex driftige unge, kommer tættere ind på hinanden.

Jake Gyllehaal gør det specielt godt. Han har efterhånden spillet med i en del forskellige slags film, og man aner en modning mht. hans skuespil plus, at hans ung drenge ansigt passer godt til rollen. Den udvikling hans person gennemgår i filmen er en vigtig del af historien, og den bliver forstærket af hans gode præstation. Anne Hathaway gør det også godt, og der er en god kemi mellem de to hovedpersoner, der for øvrigt har spillet par før på film i Brokeback Mountain fra 2005.

Filmens handling er hensat til en ikke så fjern fortid, kendt som årtiet 90’erne. Det er meget sjovt at se et årti portrætteret, der endnu ikke ligger så fjernt i hukommelsen, og ellers endnu ikke er særlig brugt i film. Tiden spiller ikke en afgørende rolle i filmen, men da viagra bliver lanceret, er det selvfølgelig klart, at vores hovedperson er perfekt til at sælge den pille. På soundtrack siden bliver man heller ikke sparet for 90’er musik. Ikke på en måde der gør opmærksom på sig selv, men hvor det bare falder naturligt ind i filmens rytme, samtidig med at man nostalgisk hygger sig med genlyttet.

Filmens helt store styrke er balancen mellem humor og alvor. Er der for lidt humor bliver sådan en slags film kedelig. Er der ikke andet end humor kan det blive en anelse fladt. Love & Other Drugs formår at underholde fra start til slut også når det bliver alvorligt. Den formår også at gøre grin med det hykleri, der foregår mellem læger og medicinal industrien på en uhøjtidelig og skæg måde. I centrum er dog hele tiden kærlighedshistorien, som er troværdig og medrivende, hvilket med alt ovenstående gør, at man befinder sig i rigtig godt selskab i Love & Other Drugs.

4 ud af 6 stjerner