Af Nicolai Meldgaard Esksesen

Med svenske Pernilla August i den bærende hovedrolle, som den midaldrende og lettere desillusioneret Kristina på jagt efter kærligheden i Taiwan, er norskfødte Håkon Lius spillefilmsdebut et klassisk nordisk kammerspil, såvel som et kulturmøde mellem øst og vest.

Med Guldbakkenomineringen i bagagen til Pernilla August for sin hovedrolle som Miss Kicki, kommer filmen op i de danske biografer, som en del af en svensk satsning på debutanter. Den såkaldte rookieordning minder i sin ide og udformning lidt om tiltaget Nimbus film forsøgte sig med for nogle år siden med de fire film Submarino, Camping, Sorte kugler og Hold om mig.

Debutanterne i Miss Kicki er blandt andet at finde i instruktørstolen, hvor Håkon Liu med norsk og Taiwanesisk baggrund gør brug af kendskabet til begge kulturer, som da Kicki i filmens start via skype flirter med Mr. Chang(Eric Tsang) og denne inviterer hende til Taipei, hvor han bor og arbejder. Kicki som Kristina kaldes er netop vendt tilbage til Sverige fra USA, og uden at man får en umiddelbar forklaring, fornemmer publikum hurtigt, at hun er en rodløs person. En kendsgerning der slås fast med scenen, hvor moren og Kickis teenagesøn Viktor(Ludwig Palmell) kommer for at fejre hendes fødselsdag. Viktor, som er vokset op hos mormoren imens moren var i Amerika, er tydeligt nervøs og scenen emmer af akavet usikkerhed, der ikke bliver mindre da Kicki inviterer ham med på ferie til Taipei.

Ankommet til Taipei, vokser publikums vished om omfanget af kløften mellem mor og søn, da førstnævnte nærmest efterlader sønnen den første dag med ordene; ”Tror du ikke at det er bedst, at vi oplever byen hver for sig?! Du gider jo ikke at rende rundt med din gamle mor, vel?!”. Imens Kicki tager af sted for at opsøge Chang på sit arbejde, er Viktor overladt til selv at finde rundt i Taipei og da han farer vild, får han uventet hjælp af den jævnaldrene Didi(Huang He River). Langsomt udvikles deres venskab i takt med at forholdet mellem mor og søn forværres.

Miss Kicki er en film båret frem af Permilla August, der som Kicki viser sit format som skuespiller. P mange måder er Kicki nemlig en irriterende, usikker og lettere alkoholiseret person, der gang på gang svigter sin søn. August store kunst består i, at publikum forstår hende på trods af disse skavanker og føler med hende, som eksempelvis, da modet svigter hende første og anden gang hun forsøger at opsøge Chang.

Filmens brug af Taipei som katalysator for filmens handling fungerer umiddelbart fint, selvom inspirationen fra lost in translation skinner lidt for tydeligt igennem flere gange undervejs. Desværre tabes en del af filmens stille, men følelsesladede drama mellem mor og søn,  da sidehistorien mellem Viktor og Didi ender i en lettere utroværdig(og unødvendig) gidseltagning, der mest virker som et fortænkt forsøg på at tilføje filmen et dramatisk højdepunkt. Ærgerligt for en film, der langt hen ad vejen er et fintfølende skandinavisk drama med tankevækkende globale perspektiver.