Af Jonas Kim Jakobsen
The Parking Lot Movie er månedens dokumentarfilm i Cinemateket her i januar måned. Titlen ligger op til, at vi har med en noget anderledes film at gøre, men man behøver ikke at bruge mange kræfter på at spekulere over, hvilken slags film titlen skulle skjule, for den handler rent ud sagt om en parkeringsplads i USA. I modsætning til i Danmark hvor parkeringspladser eller kældre fungerer fuldautomatisk, er der mange steder i USA, hvor det er et menneske, der skal stå og tage imod betaling. Et job der vist roligt kan siges at tenderer til verdens kedeligste, og derfor typisk er reserveret til folk uden uddannelse.
Den parkeringsplads vi følger i filmen skiller sig dog ud i forhold til andre af slagsen. Det er nemlig ikke folk uden uddannelse eller i hvert fald dannelse, der arbejder her. Parkeringspladsen i Charlottesville Virginia har nemlig en dedikeret stab af filosofi og etnologi studerende, musikere, lommefilosoffer og charmerende amerikanske ’slacker’-typer. De ser ikke jobbet som fornedrende eller kedeligt, men som en enestående chance for at mediterer over livets store spørgsmål i den lille bås ved siden af bommen, og så selvfølgelig hænge ud med deres ligesindede venner på parkeringspladsen.
Baggrunden for denne kultur må siges at være den sympatiske ejers fortjeneste, som lettere ubevidst har ansat sine venner, og folk han har syntes om. Således har det kørt i næsten 20 år, og med tiden har stedet udviklet sine specielle traditioner og kodekser som de ansatte, samt tidligere ansatte, glædeligt fortæller os om. Kulturen omkring stedet er så stærk, at det faktisk ikke er så nemt at få et job der, medmindre man kender en inden for.
Setup’et, som er uhyre enkelt, kan lyde kedeligt, men det er det bestemt ikke i kraft af de meget charmerende og lettere nørdede folk, der fortæller historier fra deres tid i jobbet. Mange handler selvfølgelig om de tit irriterende kunder i deres ofte store biler. Her kommer en af filmens dybere tematikker i høj grad frem, hvilket handler om mere end bare parkeringspladsen, men det amerikanske samfund som helhed og kulturen omkring bilen, som er et afgørende element. Vores intellektuelle fortællere, der alle har erfaring med et af de dårligst betalte jobs i USA, er ikke blinde for at forklare os de mekanismer og principper, der træder i kraft. når man parkerer sin bil i USA. Med lidt store ord kan parkeringspladsen ses som et mikrokosmos for en stærk egoistisk karakter i USA.
Filmen har et ægte amerikansk independent DIY (do-it-yourself) præg over sig, som går helt i spænd med filmens tema og stemning. Hovedpersonerne er alle filmens helte. De besidder en værdighed idet, at de glædeligt går i mod strømmen i et samfund, hvor folk dømmes ud fra deres stilling og indkomst. Det kommer tydeligt til udtryk i filmen, da en elev lader som han ikke kender sin lærer fra Universitet, der arbejder på parkeringspladsen. Flere af de ansatte er senere hen endt i høje stillinger. Sågar bassisten fra den amerikanske rock gruppe Yo La Tengo stod der i en årrække, hvilket han i filmen mindes som en vigtig del af hans opvækst. The Parkering Lot Movie er et bekendtskab man kun kan blive i godt humør af at gøre sig.
4 ud af 6 stjerner