Af Dorte Winkler

Mike Leigh er kendt og elsket blandt et fast publikum, som holder af socialrealistiske film og hans empatiske og skarpe skildringer af helt almindelige menneskers, ikke altid helt almindelige liv. Mike Leigh står også for en improviseret instruktørstil hvor han sammen med sine skuespillere inden optagelserne har skabt et helt liv og forhistorie til karaktererne. Dette giver plads til troværdige improvisationer foran kameraet fordi karaktererne netop er så udviklede. Og på lærredet møder vi derfor mennesker med både stor dybde og et levet liv bag sig. Dette er i høj grad også tilfældet i Leighs seneste film Another Year som skildrer en gruppe mennesker der er nået derhen i livet hvor de er markant præget af deres fortid og konsekvenserne af deres tidligere valg eller mangel på samme på godt og ondt.

Another Year kredser omkring det midaldrende ægtepar Tom og Gerri gennem et års fire årstider. Tom (Jim Broadbent) er geolog og Gerri (Ruth Sheen) er psykolog tilknyttet en lægepraksis. De har et misundelsesværdigt ægteskab, fuld af ro, lune, humor og kærlighed. De har en søn omkring de 30, som de håber snart finder en kæreste og en kolonihave, hvor de tilbringer tid i weekenderne med at dyrke gode grøntsager til det hjemlige køkken. I det hele taget har Tom og Gerri begge ben solidt plantet på jorden og de er helt afklarede med at være hvor de er i deres liv, alder og det hele. Og så har de hinanden. Betydningen og værdien, af deres trygge tosomhed bliver skarpt trukket op som vi efterhånden møder de venner der kredser omkring parret. Der er vennen Ken og Gerris kollegaveninde Mary som begge er både alene og ensomme, og dulmer smerten og ensomheden i al, al for meget alkohol. Det bliver især Mary som træder frem i filmen, eminent spillet af Leslie Manville. Hendes rå længsler og slet skjulte desperation over sin egen ensomhed pibler frem under den efterhånden krakelerede maske af gæv optimisme på egne vegne. Da Mary køber en lille brugt rød bil, for endelig at handle og tilmed tilføje sit liv noget frihed – får vi en kontant fysisk metafor for Mary selv, efterhånden som det viser sig at bilen er lidt af et vrag og mere en byrde end en frihed. Måske er det bare for sent for Mary.

Another Year er som titlen siger endnu et år med både små og store begivenheder – venner til middag, dødsfald, ny kærlighed og sæsonens grøntsager. Og så er det på den anden side også endnu et år, der er ligesom de andre. Endnu et år kan være en god ting for nogle og for andre endnu en mursten til isolationsmuren. Man hygger sig i selskab med Tom og Gerri og pines og smertes ved deres emotionelt lasede venner. Filmen er en vedkommende skildring af livet på den anden side af midten af det. Den i anførselstegn lille historie der er i øjnehøjde med hverdagen, de stærke skuespilspræstationer og de sympatisk skildrede karakterer gør Another Year til en absolut vedkommende film – ikke kun for det relativt modne og kulturradikale publikum som altid sætter en Mike Leigh film øverst på must see listen – men for alle filminteresserede der sætter pris på en ægte og menneskelig dyb oplevelse i mørket.

Mike Leighs film er en hyldest til ægteskab og gode venner, og en påmindelse om at vi selv skaber vores liv langt hen ad vejen, men også at alle ikke er bevidste om det før det er ved at være for sent. ”Life isn’t always kind, is it” siger Gerri og det lyder som om det er taget direkte ud af Mike Leighs mund.