Som spillefilmsdebut under talentstøtteordningen New Danish Screen, er Carlos Augsto de Oliveras Rosa Morena en modig film, der på en og samme tid vil være en kommentar til dansk adoptionslovgivning, omverdenens globalisering,  samt en personlig historie om en mand, som så gerne vil være far. Koste hvad det vil. Det slipper filmen mere end godt fra.

For et par måneder siden havde Ole Christian Madsens argentinsk satte SuperClásico premiere i de danske biografer med Anders W. Berthelsen, som den sortseende vinhandler, der tager til Sydamerika for at vinde sin kone tilbage. Nu kan vi så opleve Berthelsen tilbage på samme kontinent, dog er scenen nu Brasiliens millionby Sáo Paulo og den lette turistede tone er erstattet af favelaens armod og drama.

Filmen starter i lufthavnen, hvor Thomas(Anders W. Berthelsen) sidder alene med en baby og venter. Vi hører at passagerne bliver kaldt ud til flyet mod Danmark en gang. Så to. Vi fornemmer at en afgørende beslutning for Thomas er under opsejling. Således sat op springer filmen tilbage til den dag Thomas lander i byen Sáo Paulo. Tilsyneladende for at holde ferie, se sin ven Jakob(David Dencik) og dennes kone og børn. Jakob fornemmer hurtigt at Thomas nages af noget. Sagen er at Thomas på trods af sin succes som arkitekt gerne vil have børn, hvilket er et problem som enlig bøsse. Vi forstår på hans frustration at mulighederne hos de danske myndigheder er prøvet. Derfor er Thomas i Sáo Paulo for at købe sig et barn og adopterer det.

Rosa Morena er en af den slags film, som fra start skal kæmpe for at undgå at falde i gruppen af åh-så velmenende film, da filmen går i kødet på den ulighed, der findes mellem nord og syd( i det her tilfælde Danmark og Brasilien), ved at kigge på den ”adoptionsindustri”, som finder sted. Den politiske korrekthed lurer farende tæt på, men takket være et solidt og troværdigt skuespil af danske såvel som de brasilianske medvirkende, hvor specielt Barbara Garcia i rollen, som den enlige gravide mor Maria spiller fantastisk. Det forhold som hun og Thomas langsomt indleder efter at have indgået en aftale om hendes barn, giver filmens politiske tema følelsesmæssig klangbund og troværdighed. At Rosa Morena lykkedes så overbevisende skyldes at det hele går op i den højere(og nok så berømte) enhed, som miljøbeskrivelsen af gaderne og slummen i Sáo Paulo, det stærke skuespil(hvor denne anmelder endnu engang imponeres af spændevidden i David Denciks spil) og den rørende personlige historie om den rige dansker, der så gerne vil have et barn, hvilket forskelle til trods, spejles i den fattige sydamerikanske piges ønske om en tryg familie. Et globaliseringsdrama med klasse!

– Nicolai Meldgaard Eskesen