Af Jonas Kim Jakobsen
Den norske dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix blev en uventet kæmpesucces tilbage i 1975 da den første gang havde premiere i biografen. Siden hen er den blevet eksporteret til mange lande og blevet vist talrige gange på tv således at flere generationer, heriblandt undertegnede, anmeldere der ikke var født før 1975, har fået den folkekære og hyggelige fortælling ind med modermælken. Grunden til filmens repremiere skyldes, at den er kommet i en ny digital udgave.
I filmen følger vi opfinderen Theodor og hans to trofaste venner Ludvig og Sofus. De bor alle tre på toppen af et fjeld i den lille norske flække Bjergkøbing hvor de med små midler klarer sig til dagen og vejen ved Theodors tekniske snilde og i hinandens gemytlige selskab. Da Theodors tidligere lærling Rudolf Blodstrupmose skal deltage i et stort racerløb, i en bil hvor han har stjålet en af sin læremesters opfindelser, bestemmer den handle kraftige Sofus, at de bliver nødt til at bygge en endnu bedre bil. Det fører til den berømte Storm P.- lignende El Tempo Gigante! Nu skal de tre deltage i et stort internationalt racerløb og bevise deres værd over for den feje Blodstrupmose.
Det sker ofte når man genser en film man var begejstret for i sin barndom, at den ikke efterlader det samme indtryk som tidligere, men undertegnede anmelder måtte erkende, at Bjergkøbing Grand Prix stadig er ligeså charmerende og hjertevarm som første gang han så den på DR en søndag eftermiddag tilbage i dagene.
De tre hovedpersoner er svære ikke at holde af, og historien om de lokale og deres sammenhold over for omverdenen og mistroen mod kommercialisering giver filmen en fin dybde oven på den sjove handling. Filmen er fyldt med små pudsige indslag og en idérigdom, som gør at man lader sig bjergtage af detaljerne i den fine dukkeverden. I modsætning til animationsfilm, der hurtigt kan se gamle ud pga. computerteknologiens hurtige udvikling har dukkefilm en tidløs charme.
Den nye udgave er superflot og klart et gensyn værd. Heldigvis har man bibeholdt de originale stemmer som har mange skægge oversættelser fra norsk som Sofus’ klassiske replik: ”Træk mig da lige direkte tilbage i fuglekassen!”. Det havde været forfærdeligt hvis man f.eks. havde ladet Jan Gintberg eller Amin Jensen lagt nye stemmer til, gys!
Tag børnene, din fætter, kæresten eller måske bare dig selv med i biografen og hyg dig med denne lille skat af en skandinavisk dukkefilm.
PS. Hør interview med Remo Caprino – en af de fire der lavede filmen – her på siden i kommende weekend!
PPS. Der kommer konkurrence på filmen i næste uge – vind 5 x 2 billetter til filmen!
