Af Natalie Useche
Med henblik på at belyse problematikken ved den manglende miljøbevidsthed i Banco Chinchorro i Mexico, har mexicanske instruktør og manuskriptforfatter Pedro Gonzalez-Rubio skabt en film der er informativ og realitetsnær.
Filmen Alamar beskriver drengen Natans liv der med en mexicansk far bor med sin italienske mor i Rom. Natan skal tilbringe sommeren med sin far, Jorge, i Banco Chinchorro i den mexicanske golf. Den indledende scene i filmen illustrerer den forjagede hverdag i Rom og fremhæver kontrasterne mellem de to lokaliteter hvor Natans forældre bor. Disse forskelle er så utallige og af så stor betydning at Natans forældre ikke er i stand til at være lykkelige i hinandens verdener.
Jorge der bor i en hytte på pæle midt i koralrevet lærer Natan hen over sommeren vigtigtheden af at lære om sine forfædre og samt det æstetiske ved at forene mand og natur.
Forholdet mellem far og søn udvikler sig hastigt og bliver beskrevet ved hjælp af lange undervands sekvenser og vandreture på de små omkringliggende øer. Jorge integrerer Natan i hans hverdag og han lærer sønnen at fiske samt hvordan man tilbereder dem, at man skal være blid for at lokke en Ibis til sig og at man skal være varsom omkring krokodillen.
Denne nye verden og livsstil bliver beskrevet af Natan og alle de observationer han gør sig er tydligt farvet af hans unge alder og mentalitet. Hele filmen er en intens visuel oplevelse der fortæller størstedelen af sin historie ved hjælp af billeder. At der er valgt at holde mængeden af dialog minimalt intensificerer billedernes styrke.
Filmen der er i dokumentar genren bruger igennem hele filmen farverne, klipningen og lydene til at vise netop hvordan omgivelserne og naturen spiller en vigtig rolle i udviklingen af forholdet mellem Jorge og Natan. At naturen konstant er sat i relief til det urbane afslører instruktørens forkærlighed for området og meddelelsen om have en stor respekt for naturen.
Alamar har til sidst en meddelelse til publikum om at Banco Chinchorro er blevet erklæret en ‘Natural Reserve of the Biosphere’ og at de hastigt voksende urbaniseringer og turismen i Mexico resulterer i store ødelæggelser og forurening der påvirker hele områdets økosystem.