Af Søren Kølbæk Iversen

Det er sjældent en dansk film sættes i vandet med det formål at hædre en gammel kunstner. Stilen hvormed det skal gøres kan være svær; skal det være en dokumentarisk skildring eller skal vi låne fra fiktionsfilmenes så rige arsenal af virkemidler og værktøjer. En ting er sikkert, Dirch passer perfekt ned i grænselandet imellem dokumentarfilm og fiktionsfilm på en måde der rammer plet ved allerførste forsøg.

Filmen Dirch, instrueret af Martin Zandvliet omhandler Dirch Passers liv på de skrå brædder i ABC-teatret fra år 1955, til hans død i september 1980. Dirch Passer, Spillet af Nikolai Lie Kaas, optræder med sin gode kammerat og kollega; Kjeld Petersen som er spillet af Lars Ranthe. Aften efter aften leverer Kjeld og Dirch underholdning i topklasse til publikum, men for Kjeld bliver presset for stort og alkoholforbruget og jalousien til Dirch Passers popularitet kommer ud af kontrol. Han bortvises derfor fra teatret. Dirch gør ikke noget for at hjælpe Kjeld, da han selv ønsker at prøve nye ting; han vil tages alvorligt.

En ting bliver sikkert, han har brug for Kjeld, han kan ikke stå på scenen alene.

Kjeld Petersen kommer tilbage for sammen med Dirch at opsætte et nyt stykke. Forpremieren giver fantastiske anmeldelser og alting ser godt ud, men om aftenen dør Kjeld og Dirch er nu for alvor alene, med det eneste han kan; at være sjov.

Vi følger Dirch igennem hans alkoholtåger, i jagten på fremmede damer og når han forblændet af success svigter dem han elsker. Alt sammen i håb om selv at blive set, forstået og elsket.

Martin Zandvliet siger selv om filmen, at intet interesserer ham mindre end polerede glansbilleder og påstanden om det ufejlbarlige menneske. Han vil se og høre på rigtige mennesker, og han vil lave film med mennesker om mennesker. og det er med menneskesjælen og skuespillet i centrum at han har instrueret Dirch. han har valgt at vise Dirch Passer som et menneske af kød og blod, et menneske med fejl og mangler.

Filmen Dirch er en skildring af en af de største komikere i danmark, hans fantastiske humor, hans problemer og hele den rutsjebanetur, der udgør hans liv. Nikolai Lie Kaas spiller rollen som Dirch Passer, og med skræmmende præcision rammer han i mimik og gestik. Han bærer rollen som Dirch Passer til udmærkelse, men gør det samtidig med en respekt der viser at det ER Nikolai Lie Kaas og ikke Dirch Passer der toner frem på lærredet. Den balancegang er en hårfin grænse, som filmen Dirch virkelig formår at opretholde. også Lars Ranthe gør det fantastisk i rollen som Kjeld Petersen, ligheden er slående, men igen med den samme respekt for originalen har Lars Ranthe tilført sig selv og sine egne stiltræk. og det er i virkeligheden heri at Dirch bliver en film ud over det sædvanlige.

Dirch er en dansk film når det er bedst, hylende morsom og medrivende, men samtidig med en realisme og seriøsitet der ikke bare dulmer under overfladen, men insisterer på at blive set og hørt. på den måde tiltaler filmen både Dirch Passer fans og helt almindelige filmgængere. Den er et fabelagtigt stykke håndværk der med sin skildring af karakterer og deres dæmoner slægter film som Bænken og Dogville på, for på samme tid at være lun og morsom, som vi kender Nikolai Lie Kaas, fra hans andre roller. Dirch er en fantastisk film, der vil underholde og fortrylle danske biografgængere, når sommeren melder at tiden er inde til at søge ind i biografens mørke sale.