Af Dorte Winkler

Der var engang … hvor det at skulle til klassefest var lidt af et højdepunkt, men når man bliver rigtig voksen (over de 40) så er klassefester noget ganske andet. Nu hedder de jubilæer og falder typisk omkring de 25 års markering af en afsluttet uddannelse. Her skal man helst kunne fremvise noget karrieresucces eller i det mindste et godt ægteskab, eller i hvert fald nogle børn.

For de tre venner, Niels (Nicolaj Kopernikus), Thomas (Troels Lyby) og Andreas (Anders W. Berthelsen) er det så som så med succesen, i hvert fald i egne øjne. Niels er familiefar med en lækkerbisken af en kone, men kan fx ikke acceptere at hans øjne ønsker sig læsebriller, og da han får invitationen med besked om at han skal stå for den store tale til jubilæet, er der ingen ende på hans selvoptagede fokus på at være blevet ”gammel” og alle de tab det medfører. Thomas er musiker med eget band, og har helt fat i det med kvinder – i hvert fald hvis det bare er dem man liiige hygger sig lidt med. For den rigtige kærlighed er svær og Thomas ved ikke om han egentlig har nok at byde på. Andreas har til gengæld mistet sin eneste ene og er indebrændt af raseri og had til mænd under 30, og hans eneste mål er at finde en ny kæreste – nu!

De tre kammerater tager på et weekendophold i forbindelse med festen. Niels skal have skrevet talen, de skal have noget kvindelig opmærksomhed, og så skal de selvfølgelig groomes efter nutidens standarder – som Thomas udtrykker det: ”Det går ikke med de der old school nosser” og således er de klar til en weekend og en fest, der nok skal blive husket 25 år frem.

Klassefesten indskriver sig i den nationale genre dansk folkekomedie, som har et blakket ry, selvom der indimellem kommer nogle ganske fine af slagsen – og generelt tager publikum godt i mod både de gode og de temmelig mindre gode. Fidusen er at filmen skal være sjov (for begge køn), ikke være for plat, men gerne lidt, være lidt alvorlig nedenunder det hele og have nogle sympatiske karakterer spillet af gode og folkekære skuespillere. Hvis ovenstående er opskriften på folkekomediesucces er Klassefesten hjemme. Og det er den faktisk – et godt manuskript (af Lars Mehring og Claudia Boderke) sikrer at der er rigtig mange gode grin undervejs, og at filmen balancerer fint mellem kliché og nytænkning af klassiske komiske situationer og så tilføjer den nogle nye. En fin detalje er en ung fyr med langt hår og fuldskæg, der i saunaen kigger forundret over de her ældre mænds enorme fokus på barbering af deres eget skridt, en fin lille kommentar generationerne imellem. Der er også alvor nedenunder komikken – det er nemlig svært at blive voksen og dermed ældre – og det er svært at forblive ligeså tiltrækkende som man var en gang – og det gør ondt i det mandlige ego. Også i det kvindelige – men her har vi så for en gangs skyld mulighed for at grine lidt på mændenes bekostning.

Klassefesten har masser af varme og sympati for sine karakterer, samtidig med at den bestemt ikke er blind for de ucharmerende og pinlige, men dog menneskelige, sider i os alle. Der spilles godt hele vejen rundt, men især Anders W. Berthelsen spiller både med og mod den flinkfyrs karakter vi ofte ser ham i – og det er både rigtig sjovt og en stor fornøjelse.

Klassefesten er et skud god underholdning i dette efterår. Tag endelig nogle venner med.