KATYN er skildringen af, hvordan 22.000 polske officerer, intellektuelle og politikere nådeløst blev henrettet af den røde hær i skovene omkring landsbyen Katyn under 2. Verdenskrig. En begivenhed den russiske regering har forsøgt at holde hemmelig helt frem til 1990.

Placeret midt imellem Tyskland og Sovjetunionen var Polen et af de lande, som var hårdest ramt af 2.Verdenskrig. Den uheldige placering beskrives opfindsomt i starten af filmen, da polske flygtninge finder sig omringet midt på en bro med Tyskerne på den ene side og Russerne på den anden. I filmen følger vi de officerer som blev fanget, samlet sammen som dyr i et fængsel, og sendt væk til skovene omkring Katyn uden på noget tidspunkt at blive gjort bekendt med deres skæbne. Sideløbende følger vi deres koner, som intet ved om deres eksistens, men som håber til det sidste, at de skal se deres mænd i live igen. Som seer ved man, hvad det er der skal ske, men den forvirring som det polske folk oplever, overrumplet af Sovjetter fra den ene side og Tyskerne på den anden, er godt skildret i filmen, som varierer mellem hektiske klipninger, close-ups og flotte motiver som effektivt beskriver forvirringen og frygten i tiden. 82 årige Andrzej Wajda er manden bag filmen, som er en garven instruktør med mange film bag sig, og hans forståelse for filmens sprog og virkemidler syntes at skinne frem gennem KATYNs næsten 2 timers spilletid. Konernes historie fylder en stor del af filmen, da de symboliserer det Polen, som kommer til at opstå efter krigen. De i alt 22.000 dræbte var blandt eliten i Polen, og efter krigen skal et nyt Polen genopbygges, men det er nu under den røde fane. Sovjetunionen giver tyskerne skylden og bruger episoden til at forsøge at samle folk om deres nye ledere. Dem som kender sandheden er tvunget til at tie, hvis de ønsker en fremtid for at være ”tro” mod Polen.

KATYN er en film om 2. Verdens Krig uden nogen helte, ingen frelsende amerikanere eller ædle englændere. Den er et fremragende eksempel på, hvordan der i krig ofte bliver manipuleret med sandheden, når historien skal skrives. Det kan mærkes, at der bag filmen ligger et behov for at dokumentere og gøre opmærksom på historien. Andrzej Wajda har gennem sin lange karriere skildret Polens historie i flere af sine film, og hans far var selv blandt de dræbte i Katyn-massakren. Man kunne derfor stille spørgsmålstegn ved, om Andrzej Wajda er neutral i sin beskrivelse af begivenhederne, men sådan føles det ikke i form af filmens nøgterne skildring af den historie, som har været med til at præge Polens identitet helt frem til i dag.