Af Frederik Schelde-Jensen.

De tre taberagtige high school-venner Thomas (Thomas Mann), Costa (Oliver Cooper) og JB (Jonathan Daniel Brown) benytter Thomas’ 17-års fødselsdag til at holde en fest ved Thomas, idet hans forældre er på weekendtur. Thomas vil invitere tyve venner, men den udfarende Costa får ham overtalt til, at der skal inviteres halvtreds. Imidlertid benytter Costa sig af sociale medier, og spreder hurtigt budskabet om den vildeste fest til alle han kender. Og til alle han ikke kender.

I løbet af aftenen ankommer flere og flere mennesker, og de tre venner, nok navnlig Thomas, mister overblikket og autoriteten efterhånden som han drikker alt hvad han har lært. I omegnen af et par tusinde mennesker kommer til festen, og Thomas’ baghave omdannes til et kæmpe dansegulv. Men det er ikke kun ’uskyldigt’ druk og dans, som det ellers var intenderet, for menneskerne til festen begynder at hærge alt det de kan. Festen slipper fuldstændig ud af kontrol, og alt er ragnarok.

Ovenstående resume kunne nok gøre det ud for filmens manuskript. For filmen er næsten ikke andet end én lang fest. Og kun dét. Men hvis det kræsne publikum kan se bort fra det, er filmen en ren fornøjelse for den festglade studerende. Dét som fænger, er de vulgært ekstravagante festscener i baghaven og det fremadfarende soundtrack. De mange sammenklippede stemningsreportager akkompagneres af en brutal lydside, og danner tilsammen klip som får Roskilde Festival til at ligne en søndagstur.

Project Xs soundtrack er som hvis nogle af verdens voldsomste og mest fremme rap-, dance- og hiphopmusikere sparkede døren ind på dit værelse, fyldte det med højttalere og så ellers bare gik i gang med at brage igennem. Én gang eller to spørger man sig selv, om man er i biografen eller til dj-fest. Men ikke kun lyden er iøjnefaldende: Sammen med det hårdtslående soundtrack spiller festen og dens begivenheder en rolle i sig selv. Det er nok selvskrevet eftersom filmens omdrejningspunkt netop er festen, men måden hvorpå festen og deltagerne smelter sammen, samtidig med at enkeltpersoner kan træde udenfor og kommentere på festen, for så at træde tilbage ind i denne, gør selve festen til en organisk enhed som både er transparent og håndgribelig.

Filmens fokusering på de mest ekstreme følger ved en løssluppen smadderfest kan somme tider tendere til det (for) værdiforladte. Project X er på ingen måder en intellektuel film, men den opfylder derimod i overmål sin hensigt: at underholde. Det The Blair Witch Project-inspirerede håndholdte kamera fastholder filmens umiddelbarhed, samtidig med at det medfører en række eksplicitte publikumshenvendelser. Project X overgår enhver fantasi, og den underholder i flere dage efter.

Filmen har premiere 8. marts i hele landet.