Psykiateren Thomas (Jakob Cedergren) har netop opsagt sin stilling hos Politiet for at undervise på universitetet. Hans sidste opgave er dog ikke opklaret endnu: En af hans første patienter, Kristian (Simon Kvamm), en tidligere udstationeret soldat i Irak, slår nemlig fem mennesker ihjel i en bus i København. Kristian har tegnet en masse tegninger som på forskellig vis forestiller enten likviderede, parterede eller maltrakterede mennesker. Thomas ser forbindelsen mellem mordene i bussen og sin tidligere patient. Thomas og makkeren Katrine (Laura Bach) finder i fællesskab frem til morderen, men indser også, at dennes række af mord først lige er begyndt.

Fortidens Skygge lanceres som et punktum for tv-serien Den som Dræber. Serien blev sendt i foråret 2011, og består af ti afsnit, hvor disse parvis er sammenhængende. Man kunne godt få den tanke, at Fortidens Skygge har været planlagt som to tv-episoder, men at de i stedet blev lavet til spillefilm da TV 2 i oktober 2011 annoncerede, at universet ikke skulle leve videre i en anden sæson.

Tv-serien fik kritik for at være for eksplicit i sit udtryk, og det er ikke en kritik instruktør Birger Larsen har lyttet til. For på samme måde som Bornedals Fri os fra det onde skræmte via dens synlige og umiddelbare brutalitet er Fortidens Skygge heller ikke bange for at gå i detaljer med de til tider kvalmende og blodige scener. Men rendyrket partering og hensynsløst brug af teaterblod er, i modsætning til søndag aften klokken 20 foran fjollekassen, ikke nok til at fascinere på det store lærred.

Man når aldrig rigtig at tro på den noget tynde historie, og idet Simon Kvamm ikke siger meget mere end Max von Sydow i Ekstremt højt & utrolig tæt på er han ikke en særlig uhyggelig morder. Generelt går Kvamm rundt i København og gemmer lig af vejen for så at gå hjem til sig selv igen. Så hårrejsende er det heller ikke. Dog er Jakob Cedergrens præstation næsten på højde med indsatsen i Submarino, og Laura Bach fortsætter sin fine stil fra tv-serien.

Filmens stærkeste scene kommer umiddelbart før showdown, og griber på uforudset vis. Samlet set må filmen dog siges at efterlade én med lysten til at sige, at den ikke behøver at blive set i biografen: Historien er ikke spændende nok, præstationerne er med undtagelser uinteressante og brutalitetens frembrusen virker desværre mere påtaget end velindarbejdet.

Af Frederik Schelde-Jensen

Filmen har premiere 15. marts over hele landet.

Foto: SF Film