Freelance undercover-agenten Mallory Kane (Gina Carano) hyres af kunder fra hele verden til at gøre det, ingen andre vil gøre. Det vil sige de jobs, som politikere, præsidenter og politienheder ikke tør beskæftige sig med. I Barcelona får hun hjælp af Aaron (Channing Tatum) til at befri den kinesiske journalist Mr. Jiang, og jobbet går som planlagt. Samme dag som Kane vender hjem fra Barcelona får hun besøg af sin chef Kenneth (Ewan McGregor), der vil have, at hun skal tage et job i Dublin.

På sin mission i Dublin foregiver Kane at være nygift med Paul (Michael Fassbender), men inden de når at begynde på deres job, overfalder Paul hende. Efter at Kane finder liget af kineseren Mr. Jiang forstår hun, at hendes chef, og hendes chefs chefer, har logget hende i en fælde. Mallory Kane jagtes rundt, og når kun med nød og næppe at slippe væk fra Dublins politistyrker. Tilbage står en forrådt Kane som beslutter sig for at hævne sig på sin forræderiske chef.

Steven Soderberghs Haywire er i stil med Bourne-trilogien en film om spionen der blev forladt og forrådt af sine egne. Kampsportsstjernen Gina Carano spiller godt, og skaber et troværdigt billede af en person som både kan være benhård lejemorder og samtidig have et klassisk far datter-forhold. Michael Fassbender leverer ligeså en fin præstation som den forræderiske Paul. Desværre lider filmen i nogen grad under det faktum, at handlingen er tynd og forudsigelig. Dette opvejes dog meget af filmens lydside: Den til tider stille og rolige musik står i kontrast til filmens mange kampscener.

Gina Carano udfører selv samtlige sine stunts, og det er befriende at se en film hvor der ikke fokuseres på en stuntmands baghoved under de mange kamp- og skudscener. Slåskampene i filmen er flot lavet, og har en længde der gør dem mere troværdige end hvad man ellers ser. Filmen tør skrue ned for tempoet ved at vise lange scener, som skaber ro midt i kaos. Den langsomme klipning bruges dog nogle gange til at skabe nervepirrende spænding, for eksempel i Dublin hvor Kane forlader et hotel, og samtidig bliver skygget. Publikum venter bare på, at helvede bryder løs, men klippetempoet tager sig tid til at lade tingene spille ud.

Haywire er en noget tynd historie, men løftes op af gode præstationer og flotte filmiske greb. Filmen henvender sig til det publikum, der kan lide hårdtslående kvindelige helte som søger retfærdigheden, og som søger den nådesløst, men Haywire er også en filmisk flot bedrift som vil underholde den garvede biografgænger.

Fotos: Nordisk Film

Af Frederik Schelde-Jensen