Du står og skal giftes, men når dine afdøde forældre af gode grunde ikke kan deltage i brylluppet – hvad gør du så? Du lejer da bare nogle substitutter. Hvad end det er en ægtemand, bedstemor eller en håndfuld bedste venner du mangler, så kan japanske Ryuichi diske op med det hele. Og det gør han i al hemmelighed i denne helt igennem fabelagtige og smukke dokumentar af danske Kasper Astrup Schröder.

Ruyichi er udadtil en helt almindelig 44-årig familiefar, skønt han lever en dobbeltliv, som selv ikke hans kone kender til. Han har flere forskellige jobs, men bruger mest tid på sit firma Hagemashi Tai (”Jeg vil opmuntre dig”), der lejer skuespillere ud til at agere alt fra familiemedlemmer til venner eller shoppepartnere. Ruyichi besidder en stor passion for at hjælpe andre mennesker, men midt i hans godhjertede projekt ligger hans eget familieliv i ruiner. Hverdagen er ustandseligt en kamp for at få økonomien til at løbe rundt og forsørge familien, imens drømme om udrejse bliver ved undertoner af tropisk musik og et lokalt besøg på bibliotekets rejseafdeling. Filmen filosoferer på bedste vis over vores roller i livet i en indpakning, der er så uhyrlig velvalgt, at man kun kan blive dybt betaget som tilskuer.

Filmen giver en enestående indsigt i den japanske kultur og vigtigheden af social position og anseelse, imens enhver dansk rødstrømpe vil rynke på næsen af en japansk hustrus stiltiende og uindviede accept af sin ægtemands foretagender. Filmen får desværre ind imellem en lidt for moraliserende tendens, når et ungt panel i et farverigt japansk tv-program kommer til at kommentere på handlingen. Men samtidig bidrager det også med en underfundig dimension af den japanske livsførelse, hvor tv på mange områder har en dikterende rolle.

Lej en familie A/S har hele vejen igennem et smukt komponeret lydspor, der harmonerer med en billedæstetik, der er en fiktionsfilm værdig. Selv de små forklarende tekstrubrikker, hvor navne er tilføjet, balancerer med filmens stil og æstetiske gennemførthed – på trods af at undertegnede dog fangede en mindre heldig stavefejl. Man er dog ikke i tvivl om, at det er en film, der er nøje tilrettelagt ned til mindste detalje. Filmen har lidt af det hele – den er rørende, på visse punkter morsom og ikke mindst formår den at frembringe what-effekten hos tilskueren. Især når man uforstående ser til, mens bruden bryder sammen i gråd over hendes ’lejede venners’ bryllupssang til hende og gommen.

Med æstetikken i top, en kulturindsigt, der siger spar to, og en fortælling, der endnu har været uset – kan det kun anbefales at tage ind og se Lej en familie A/S.