Den kække mor-trio er tilbage i en af sæsonens ‘holiday specials’, hvor i forvejen solide koncepter får drysset sne, julegodter og familieintriger ud over sig.

Efter en overvældende succes med ‘Bad Moms’ har Jon Lucas og Scott More (der også står bag ‘Hangover’ trilogien) lagt et ekstra lag på og budt de ‘dårlige’ mødres mødre op til dans for at skabe ekstra rav i julefreden. Den første ‘Bad Moms’ film fik rørt ved et par ømme punkter hos mødre over hele verden, der pacer hinanden og skaber urealistiske billeder af hvad, der udgør en god mor. Et emne der er er højaktuelt i tider, hvor instagram og det henrivende bloggerliv fylder meget hos mødre af alle slags.

Med det sagt glædede jeg mig til at opleve denne juleudgave med de tre skønne damer Amy (Mila Kunis), Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn). Mens diverse kommunalvalgskandidaters ansigter er det, der pryder byens gader, er det tiltrængt med et skud julestemning af de helt varme.

Alt det vi ikke har sammen
Julestemningen skal man dog lede længe efter, når de lækre bedstemødre indtager Chicago for at besøge deres døtre. Carlas mor (Susan Sarandon) kommer brasende ud af en kæmpe truck med cowboy hat og mulepose, og der er ingen tvivl om, at det ikke er de moderlige drifter, der driver værket. Kikis mor (Cheryl Hines) kommer til gengæld væltende flere dage før aftalt iført en trøje med baby Kiki på. Selvfølgelig kommer hovedpersonen Amys mor (Christine Baranski) også med kort varsel for at indtage hytten med den krakilske materialisme, som mange andre efterhånden har forstået ikke har en dyt med jul at gøre.

Hvis du ikke allerede havde gættet det, skaber disse bedstemødres optræden en del konflikter. Det fører til tunge konfrontationer og sågar familieterapi. Med andre ord minder ‘A Bad Moms Christmas’ en om alt det, der er værst ved julen. Skulle man nu have glemt det siden sidst.

Skuffende omdrejningspunkt
Det er en skam, at det er mødre-parrenes trættende konflikter, der kommer til at dominere så meget, for de reelle temaer drukner. Hvordan fikser man julen som sammenbragt familie? Hvordan går man fra materialisme til nogle af de ting julen måske mere handler om? Hvordan kommer man igennem julen uden at drikke sig skidestiv et utal af gange? Alle emnerne er til stede, men de får lov at hænge og flagre til fordel for mor/datter forholdene.

Noget der dog er umuligt at lukke øjnene for er karaktererne, der spilles på et helt tilpas niveau af de seks damer. Generelt er der faktisk rigtig meget af produktionen, der fungerer: fotografering, klip og lyddesign. Det er bare som om, det ikke er nok at lave fede slowmotion scener til noget god popmusik. Slet ikke når det samme greb bruges for fjerde gang