På trods af lovende koncept ryger Seth MacFarlanes spillefilmdebut foran skærmen hurtigt i glemmekassen.

Det vilde vesten med sine cowboys, saloons og åbne vidder er blevet glorificeret gennem diverse westernfilm i mange år. Det er dette charmerende billede, af en ærkeamerikansk tid, som Seth MacFarlane gør tykt grin med i sin nyeste film. I hans version af prærielandet, lurer død, sygdomme og farlige dyr overalt, og selv hvis man skulle undgå alle disse fare, kan landsbylægen lige så godt slå dig ihjel, for han har ingen idé om, hvad han laver. Myten om vesten pilles fra hinanden ved at indsætte alskens lidelser og fare, som de normale historier vælger at udelade. At vende glansbilledet på hovedet og dekonstruere det er på mange måder en sjov idé. Der er bare ét problem: filmen er ikke særlig sjov.

I hvert fald ikke i lang tid af gangen. I manuskriptet fokuserer MacFarlane for meget på selve historien, i stedet for at gøre det han er bedst til: skrive sjove jokes og sketches. Hvor hans forrige film ’Ted’ netop tog udgangspunkt i jokes, for derefter at levere en historie, lader ’A Million Ways to Die in the West’ til at gøre det modsatte.

Størstedelen af filmen dedikeres til en forceret kærlighedshistorie mellem fårehyrden Albert (MacFarlane) og Anna (Charlize Theron), som er på flugt fra sin mand brutale mand Clinch Leatherwood (Liam Neeson). Deres romance fylder størstedelen af filmens 116 minutter – flere gange uden nogen form for nævneværdig komisk indhold. Når man kombinerer det med, at dette spor heller ikke er særligt spændende, begynder det som tilskuer at være svært at beholde tålmodigheden.

Inden for den første halve time leverer filmen faktisk flere sjove øjeblikke – godt hjulpet på vej af det originale udgangspunkt. Herfra bliver der hurtigt længere mellem snapsene, og de jokes der bliver serveret ender udelukkende i chokværdi og toilethumor. Det er plat uden nogen egentlig værdi eller humoristisk kant, som i sidste ende medvirker til en forholdsvis ligegyldig oplevelse. Det er rigtig synd, da MacFarlane før har vist sit store komiske talent, og filmens grundlæggende koncept indeholder så meget potentiale.