Charlie Siem har svært ved at finde fodfæste i sit karrierespor. Ligeledes har filmen om ham svært ved at finde den unikke fortælling.  

Rigmandssøn, professionel både som violinist og model og tredive somre gammel. Der hersker ingen tvivl om, at den engelskfødte Charlie Siem har mange bolde i luften. Han drømmer om at blive anerkendt som musiker, men er samtidig også lidt af en drømmefyr, hvilket både er en fordel og ulempe op af karrierestigen.

Første hit på googlesøgningen er spørgsmålet om han har en kæreste. Svaret er nej. For hos ambitiøse Siem handler det om at statuere hans musikalske talent, men i forbifarten misser han det sociale liv, han måske i virkeligheden leder efter.

Det perfekte menneske
Vi følger ham, når kameraet lydløst tripper bag Siems bredskuldrede overkrop, imens han går til og fra scenen, fester og photoshoots. Ligeledes observerer vi ham, når kameraet hænger som en flue på væggen, imens han alene på hotelværelset poster Instagram billeder.

I offentligheden er han stilren, charmerende og skarp. I privaten rastløs og tavs mens han med et borende blik, sipper af en drink. Som en person passende udbryder: ” You look like you should be in Mission Impossible!”

Mellem den glorificeret promovering af sig selv og foragten for det samme møder man Siem, der er hovedrollen i sin egen umulige mission. I dialog med kollegaer, journalister og ikke mindst dokumentaristen bag filmen, Eva Mulvad, giver Siem sin fortolkning af, hvor svært det er at være moderne violinist, hvis man ikke vil ofre sin kunstneriske integritet for at blive kendt.

Selvom Siem aldrig påpeger direkte, om han er glad for den perfektionistiske livsstil, han fremelsker, bliver mødet mellem hans egne ord modsagt af hans handlinger, der hvor sandheden skinner i gennem. For eksempel ses dette, når Siem naivt i samtale med sine forældre understreger, at han ikke er gået i sin fars fodspor som forretningsmand. Dog, når Siem konstant skal forhandle sig frem til om den næste koncert, reklame eller fest kan blive en platform for at synliggøre sin musik, så er det påfaldende lige præcis forretningslivet han befinder sig i!

Tilværelsens ulidelige lethed
Som titlen antyder, bliver Siem et portræt af en modernitet, der ikke nødvendigvis er tidstypisk, men mere et billede på hvordan et menneske agter at være aktuel, fremadrettet og likeable. En tilværelse der i Siems tilfælde bliver en ulidelig lethed udenpå og et udefinerbart mål indeni, da han skal modernisere sin klassiske musik til samtidens foranderlighed.

Trods fortællingens smalle perspektiv, bevæger filmen sig ud over Siems violinspil og fortæller en identificerbar historie. Den fremstår desværre ikke yderligere unik, men snarere som en bekræftelse af, at man som menneske skal finde en balancegang mellem det drømmende og realistiske, hvilket aldrig er lige nemt.