Jesse Eisenbergs anden tur som instruktør fanger et familieforhold, der breder sig langt ud over biograflærredet og fæstner sig i hukommelsen for evigt.

Jesse Eisenberg behøver ikke en introduktion; multitalentet har imponeret på alle fronter med skuespil og forfatterevner, og instruerer nu sin anden film, siden han debuterede som instruktør for blot to år siden med ’When You Finish Saving the World’.

Endnu engang har han også selv skrevet manuskriptet til komediedramaet ’A Real Pain’, og spiller selv hovedrollen, David Kaplan, en stille og akavet familiefar, der tager på ferie til Polen for at ære sin for nyligt afdøde bedstemor.

Sammen med fætteren, Benji (Kieran Culkin), har de som mål at vende tilbage til deres jødiske rødder og besøge deres bedstemors barndomshjem. De to mænd er over tid gledet fra hinanden, og Eisenberg udforsker deres komplicerede forhold med forsigtighed og hjertevarme.

Ærligheden i smerten

De to fætre har sammen besluttet sig at tage på en guidet tour for at se diverse  Holocaust-mindesmærker, og interagerer med den lille gruppe af turister, de tager touren med, som alle har forskellige forhold til jødedommen og til landet.

David og Benji kommer hurtigt til at støde hinanden. 

Benji er på alle måder Davids modstykke; charmerende og brutalt ærlig, og bærer sig selv med en selvsikkerhed, som David aldrig rigtigt har kunnet finde eller forstå.

De mindes de oplevelser, de havde sammen i barndommen, men har nu svært ved at finde hinanden efter mange år, der har skilt dem ad.

Benji bliver via minderne og via sit langt tættere forhold til bedstemoderen en forlængelse af hende for David. At læne sig ind i relationen til fætteren bliver på den måde som en ekstra chance for posthumt at komme lidt tættere på hende.

Eisenbergs arbejde med dialog er det mest funklende midtpunkt i filmen. Der er en ro og nærhed, der gennemsyrer hele filmen, og han formår at gøre hver replik lige så morsom, som de er hjerteskærende.

Og selvom plottet faktisk langt hen ad vejen udvikler sig via fætrenes interaktioner med andre end hinanden, så er det vidunderligt at overvære, hvordan alle disse tråde leder os sikkert på vej tilbage til familieforholdet i centrum.

Hjerteskærende samspil

Selvom Jesse Eisenbergs evner på alle fronter i ’A Real Pain’ selvfølgelig ikke skal tages for givet, så er det Kieran Culkin, der ender med at eje filmen.

Han har allerede hentet en Golden Globe i år for birollen, og der er ingen tvivl om, at den er fortjent.

‘Succession’-stjernen stråler hele vejen igennem, og bærer både drama og komedie på sine skuldre med en emotionel intensitet, man sjældent har set så gennemtænkt, balanceret og imponerende før.

Han er et vidunder at følge, og det gør det blot endnu mere vidunderligt at se ham gennem Davids øjne i de små øjeblikke, hvor vores hovedrolle for første gang i lang tid stopper op, og tager sig tid til at se på sin fætter, for eksempel mens han sover.

Den hjertevarme og længsel efter et forhold, de begge har tabt, når langt ud over biograflærredet, og bliver siddende i mange, mange dage efter, man er ude igen.

Eisenberg og Culkins skarpe humor og de lag af følelse, de lægger i karaktererne, er en fryd, og skaber et familiedrama langt over det sædvanlige.

Filmen er intim og flyvsk, og danner en boble, man på ingen måde har lyst til skal briste. Med en rørende nærhed og fødderne solidt plantet på jorden, drager ’A Real Pain’ på en rejse mod lysten til at forstå hinanden bedre, og styrken til at åbne hjertet og sindet, selv når det er hårdt.