Handlingen i Abernes Planet: Revolutionen er sat ti år efter Abernes Planet: Oprindelsen (2011). Verden ligger i ruiner og menneskeheden er stort set udryddet efter bivirkningerne af det ALZ-113-medikament, som menneskene selv opfandt og testede på aber ti år tidligere. Hvor det meste af jordens menneskelige befolkning er gået til grunde, og kun få enklaver af immune mennesker er tilbage, er aberne til gengæld opblomstret idet ALZ-113 har sat abernes intelligens i en rivende udvikling, hvilket gør det muligt for aberne at kommunikere via tegnsprog. Ligesom abernes leder Caesar (Andy Serkis) kan tale. Aberne har opbygget et velfungerende samfund i Muir Woods udenfor San Fransisco, hvor de unge aber præges med værdier som kunne minde om De ti bud.

De få overlevende mennesker har forskanset sig i en bydel i det ellers spøgelsestomme San Fransisco. Menneskets hovedproblem består i manglen af strøm, som skal til for at holde civilisationen kørende. Kaos og opstand truer. Derfor må en lille gruppe ledet af Malcolm (Jason Clarke) drage ud i skoven for at reparere en forladt dæmning, som igen kan give strøm til byen. Men i skoven står gruppen pludselig ansigt til ansigt med aberne, og en intens spænding opstår. Mange af aberne er tidligere forsøgsdyr, og hadet til mennesket ligger latent i dem. Men Caesar, som via sin fosterfar lærte menneskets gode sider at kende, er villig til at indgå et kompromis med menneskerne. Men på begge sider er der skeptikere, som nærer stor mistillid, og det er bare et spørgsmål om tid, før kaos bryder ud.

Visuelle effekter i topklasse

Med Abernes Planet: Revolutionen påtager instruktør Matt Reves (Cloverfield, Let Me In, Felicity) sig den svære opgave, at bygge en holdbar bro imellem Abernes Planet: Oprindelsen (2011) og de gamle Abernes Planet-film fra 1960’erne og 70’erne. Ud over Andy Serkis som igen overbeviser i rollen som Caesar, tæller rollelisten også Gary Oldman (Léon, Det Sjette Element, Batman) samt et par Reves-gengangere i form af Keri Russell (Felicity, We Were Soldiers) og Kodi Smit-McPhee (Let Me In, The Road).

Abernes Planet: Oprindelsen indspillede næsten 500 mio. dollars bl.a. pga. de overbevisende visuelle effekter. Men hvor filmen fra 2011 primært foregik inden døre med få aber, foregår stort set hele Abernes Planet: Revolutionen udendørs og med rigtigt mange aber. Abernes bevægelser og mimik er så livagtige, at havde de ikke kommunikeret via tegnsprog, ville man næsten tro de var virkelige. Det er primalskrig og fræsende maskingeværer flankeret af visual effects for alle pengene! Til gengæld forstår filmen ikke rigtigt at udnytte 3D-teknologien. Men det rokker ikke ved, at den dystopiske underholdning er i top.

Sammenhæng imellem gammelt og nyt

Hvis man køber historien og accepterer det absurde i, at aberne har eksistentielle diskussioner via tegnsprog, er Abernes Planet: Revolutionen et godt bud på en underholdende tur i biografen. Reves formår, at skabe en plausibel sammenhæng mellem den næsten 50 år gamle klassiker og den nye. Eneste dilemma er selvfølgelig, at slutningen er uundgåelig og dermed forudsigelig for kendere af de gamle film.