Krig er fucking fedt! Du får lov til at skyde på onde terrorister, hænge ud med de seje fyre, springe ting i luften – og hele verden er dig dybt taknemmelig og skylder dig en tjeneste. Sådan er budskabet i Act of Valor – ingen spørgsmål, ingen overvejelser, ingenting. Nogenlunde samme følelse har man under og efter filmen.

Af Kasper Vegeberg

Ideen til filmen er bygget på, at den amerikanske militærstyrke, Navy Seals, ønskede at lave en film, der viste verden, hvad de egentlig går rundt og laver, samt bringe nye medlemmer til soldaterklubben. Planen var, at det skulle være en dokumentar, men den endte i stedet som en fiktionsfilm, der til gengæld brugte ægte soldater til at fremvise ægte kampsituationer. Og det gør de så sandelig også – hele tiden, faktisk. Eller også snakker de om, hvor gode de er til det. Imellem de to ting er der vist nok noget med en handling om nogle lede terrorrister, der har taget en lækker CIA-babe til fange og vil springe USA i luften med selvmordsbombere.

Så der er simpelthen tale om en film om the US Navy, der er godkendt og delvist finansieret af the US Navy. Det vil altså sige ren og skær propaganda og højtidelig hyldest af dem selv og alt, hvad de tænker og foretager sig. Filmhistorien byder på masser af gode krigsfilm, der roser soldaterne, men de forsøger til gengæld også at nå ind under huden på dem og stille spørgsmål til etik og motiv. I dette tilfælde er der tale om en tanketom blanding af Thomas Urskovs rekrutteringsvideo og en gravalvorlig version af Team America. Og dermed er målgruppen ikke engang indskrænket til de militærinteresserede, men kun fanatikere uden tankevirksomhed.

Til dem (og når ret skal være ret også vi andre) er der dog en smule guf at finde i action-sekvenserne, som der naturligvis er mange af. Kameraet føres flot og til tider kreativt, og eksplosionerne er talrige – måske endda lidt for talrige. Heldigvis betyder det mindre tid til skuespillet, og det giver tæerne en smule hvile imellem replikkerne, hvor de krummes til ukendelighed. Man har nemlig valgt at skrotte skuespillerne til ære for ægte Navy Seals, der tydeligvis ikke er i nogen form for kontakt med det begrænsede følelsesliv, de desperat forsøger at portrættere. Til gengæld kan de bevæge sig som de rigtige soldater, de er. Ladida!

Og så er der ikke mere at sige. Min ydelse til Fædrelandet er at fraråde Act of Valor, og mit personlige offer til den Frie Verden har været at bruge næsten to timer på at se den. Bum!