Fra sukkersøde kærlighedserklæringer det ene øjeblik, til mobiltelefoner, der frustreret bliver kastet på gulvet det næste. Filmatiseringen af den One Direction-inspirerede bog er et dårligt forsøg på et Fifty Shades-agtigt teenagedrama.

I efterfølgeren til ‘After’ fra 2019 spiller Voldemorts nevø (Hero Fiennes Tiffin) endnu en gang en fordrukken og traumatiseret version af Harry Styles fra popgruppen One Direction, her kaldet Hardin Scott (læg mærke til forbogstaverne). Han er tragisk faldet for den jomfruelige og uerfarne Tessa Young (Josephine Langford. Fun fact: Hun er søster til Katherine Langford, som spiller Hannah Baker i ’13 Reasons Why’).

I denne omgang har de to slået op, men de bliver ved med at blive draget mod hinanden, hvilket ikke passer Tessa så godt. Hun er nemlig startet på nyt studiejob på et bogforlag, hvor hendes chef og kolleger består af ungdomsskuespillernes b-hold med Charlie Weber (‘How To Get Away With Murder’) som den succesfulde og intimiderende chefredaktør, Candice King (‘The Vampire Diaries’) som chefens kæreste og assistent, og Disneys egen Dylan Sprouse (‘Zack og Codys Søde Hotelliv’) som den tredje part af en mulig love triangle (fordi selvfølgelig skal der være en love triangle i et teenagedrama).

Harry Styles ville være skuffet

Hardin og Tessas forhold vipper flere gange frem og tilbage i løbet af filmen. Lige så snart, man tror alt er godt, så bliver Hardin sur på sin far eller bare på enhver fyr, der så meget som lader blikket falde på Tessa.

Med de mange barnlige raserianfald og umoden opførsel er det en skuffende og nærmest fornærmende portrættering af en overdrevet udgave af Harry Styles (jeg håber ikke, Harry ser den her film).

Cut til Tessa i vrede tårer, mens hun igen overvejer om det nu også er det rigtige valg, hun har taget ved at være sammen med Hardin. I et forsøg på at skabe sympati og forståelse for den vrede Hardin, får man at se, hvad der præcist skete i hans barndom, som har gjort ham så flygtig.

En oplevelse, som i sidste ende måske mere giver et indtryk af, at hans personlighedsudvikling er lig en lille dreng, der har brug for terapi og omsorg fremfor et kaotisk kærlighedsforhold.

Hvor er handlingen?

‘After 2: After We Collided’ er instrueret af den ellers imponerende Roger Kumble, der bl.a. har film som ‘Cruel Intentions’ (1999) og ‘Just Friends’ (2005) på resuméet. Film, som jeg ville beskrive som spændende og handlingsrige, og som på den måde ikke rigtig falder ind i samme kategori som ‘After 2: After We Collided’.

Selve handlingsforløbet i filmen virker ekstremt gentagende og uoriginalt, hvilket jo ikke er Kumbles skyld, da det er ikke er ham, der har skrevet det (den ære tilhører fanfiction-forfatter Anna Todd). Man skulle tro, han havde en stærkere holdning til hvilke film, han vil sætte sit navn på.

Kun fordi han er Voldemorts nevø

Som stor fan af Harry Potter piner det mig, at der er en tilknytning mellem disse to filmuniverser. Når det er sagt, så er min loyalitet hos alt, der har med Harry Potter at gøre, ikke stor nok i dette tilfælde.

Der er ikke så meget at sige omkring ‘After 2: After We Collided’, udover at jeg har ondt af skuespillerne. Med et forholdsvist stjernespækket cast (omend det er fra b-listen), som endnu en gang inkluderer Selma Blair (‘Cruel Intentions’, sjovt nok), så kan man ikke lade være med at håbe på, at filmen har et vendepunkt, hvor man endelig får det “aha”-øjeblik, som forklarer, hvorfor de sagde ja til at være med.

Men det kom desværre ikke for mig, og hvis det ikke skete for en, der virkelig prøvede at få det til at fungere, så ved jeg ikke, om det kan lade sig gøre for andre. Filmen falder fladt til jorden, og desværre bekræfter den bare alle boomerne i, at teenagefilm kan være noget bras.