I maj 2019 har Ridley Scotts legendariske sci-fi gyser ‘Alien’ 40 års jubilæum. Det fejrer de tre Alien-supernørder Linda, Karoline og Andreas med et særprogram dedikeret til filmhistoriens måske mest elskede monster.
I løbet af programmet dykker værterne ned i den kringlede historie bag filmens tilblivelse. De undersøger hvilke virkemidler, det gør en gyserfilm fra 1982 så pokkers medrivende den dag idag. De diskuterer også filmens enorme popkulturelle indflydelse.
De tre efterfølgere og Scotts mindre vellykkede nutidige prequels bringes også under luppen. Desuden diskuteres det højlydt, om Alien-universet egner sig til feministiske filmanalyser, eller om man bare skal læne sig tilbage i sædet og nyde filmene for, hvad de er.
Podcastet kan høres i din browser eller på Apple Podcasts.
Rigtig god fornøjelse, og husk: i rummet kan ingen høre dig skrige!