Af Frederik Schelde-Jensen
Mads Brügger har skabt en morbid dokumentarfilm om nogle af verdens værste forbrydere: Skrupelløse diplomater i Afrika.
Filmen begynder med, at der i bedste gangsterstil krydsklippes mellem Brügger, der klæder sig på som skulle han til møde med Al Capone, og et møde i Portugal. I Portugal mødes Brügger med en mand som sælger diplomatpapirer, men allerede inden mødet går i gang, bliver Brügger bedt om at lægge sin mobiltelefon og sin taske, for sælgeren vil ikke risikere, at samtalen optages. Herefter kommer promte og meget klichéeagtigt: “This conversation we are about to have, never happened”.
Brügger, som nu har betalt sig til at være liberisk konsul, tager til Den Centralafrikanske Republik for at starte en tændstikfabrik. Her får han lokale tjenere, og de kommende arbejdere på tændstikfabrikken bliver undervist i, hvordan de skal pakke tændstikæskerne. Alt sammen er selvfølgelig et dække han bruger for at kunne komme ind i varmen hos de korrupte diplomater, og vigtigst af alt: Diamantindustrien.
Hele filmen har et meget dokumentarisk præg, og gøres meget autentisk med håndholdt kamera, tolke, kameraer i bøger, og informerende, historiske fakta om landet. Filmens autenticitet afspejles også i de barske realiteter: Brügger mødes med en mand som har tjent 26 år i Den franske Hærs Fremmedlegion, og et flashback til Marlon Brandos rolle som den fuldstændig sindssyge og virkelighedsfjerne Walter E. Kurtz i Apocalypse Now er uundgåelig. Ligeledes vælter det gennem hele filmen frem med afrikanske ministre og højtstående embedsmænd, som øjensynligt ikke er uden skyld i det diamanthelvede, lokalbefolkningen hver dag må overleve i. I filmen besøges også den nordligste del af Den Centralafrikanske Republik, som kynisk kaldes ”The Triangle of Death”, og hvori søgningen efter diamanter sender associationer til det borgerkrigshærgede Sierra Leone, Leonardo DiCaprio kapitaliserer på i Blood Diamond.
Ambassadøren indeholder også nogle meget groteske, humoristiske scener, hvor Brügger pludselig bringer den danske sarkastiske og grovkornede humor ind i en dybt seriøs samtale om diamanter og sorte penge. På samme vis optræder der på filmens lydside en slet skjult kritik, og dog fascination af, i hvilken grad landet er korrumperet. For eksempel spilles Woody Guthries ”This Land is Your Land”, for at vise hvor lille et frit råderum de enkelte arbejdere egentlig har, og at hele landets situation bliver kontrolleret af utroværdige diplomater, der, som Mads Brügger gjorde det, kan købe sig til deres ambassadørtitler.
Alt i alt er Ambassadøren en spændende film som har en noget anden tilgang til Afrika-problematikken, end hvad der endnu er blevet vist. Filmens dokumentariske skildringer tager til en vis grænse ikke parti, men observerer blot de barske realiteter som man ikke ser, når man donerer 150 kroner til Afrika NU. Selvom der fra filmens start gøres opmærksom på, at Mads Brüggers mission er at se, hvor langt han kan komme i Den Centralafrikanske Republik udelukkende ved hjælp af penge, bliver historien ret ensformig, og det bliver svært at holde rede på, hvem der er hvem af de mange korrupte statsmænd, og hvad det nu er, filmens røde tråd omhandler. Det interessante ved Ambassadøren er uden tvivl dens nærmest amoralske tilgang til bloddiamanter, og med hvilken humor, som lige så godt kunne stamme fra Overlæge Helmer i Lars Von Triers Riget, Brügger besøger Afrika og kontinentets evige ulykke.
Filmen har premiere onsdag den 5. oktober i Grand Teatret, Empire Bio, Øst for Paradis i Aarhus, Café Biografen i Odense, og flere andre biografer i resten af landet.
