David O. Russell sammenfletter på fornem vis spænding og komik i en film, hvor alle forsøger at svindle alle for deres egen vindings skyld.

Hvis man læser et kort resumé af ’American Hustle’, eller ser traileren for filmen, kan det være svært at finde ud af, hvad det egentlig er den handler om. Men man er heldigvis ikke det mindste i tvivl, når man ser den. Vi møder den sympatiske svindler Irving Rosenfeld (Christian Bale), der klarer sig ganske fint igennem tilværelsen som ejer af en række renserier, mens han sideløbende laver svindelnumre på godtroende mennesker.

Da Irving møder og forelsker sig i Sydney Prosser (Amy Adams), bliver hans knap så lovlige foretagende effektiviseret yderligere ved hjælp af hendes talent. Der går dog ikke længe, før de to falder direkte i den ambitiøse FBI-agent Richie DiMasos (Bradley Cooper) fælde. Men Richie er ikke interesseret i at få Irving og Sydney bag tremmer. Han øjner muligheden for at bruge dem til at fange de virkelig magtfulde svindlere. Dette bliver starten på en plan om at få ram på den populære New Jersey borgmester Carmine Polito (Jeremy Renner).

Men svindelnummeret vokser sig hurtigt større end først antaget og hjælpes heller ikke just af Irvings utilregnelige kone Rosalyn (Jennifer Lawrence).

Didn’t Jesus say that or something?
Med ’American Hustle’ har David O. Russell samlet mange af de allerbedste elementer fra sine to foregående film ’The Fighter’ fra 2010 og ’Silver Linings Playbook’ fra 2012. I første omgang er det en imponerende bedrift at stille op med næsten samtlige af de største stjerner fra disse to film i ’American Hustle’. Det er yderligere imponerende at se alle disse stjerner levere toppræstationer i samme film.

Det er efterhånden en selvfølge, at en stjernespækket rolleliste ikke er en garant for kvalitet. Men i denne film komplementerer skuespillerne hinanden på en upåklagelig måde, så der er plads til, at vi får alle deres skæve personlighedstræk at se.

Filmen er en fantastisk blanding mellem en medrivende og spændende historie og humoristiske situationer, hvor skuespillerne leverer deres velskrevne replikker, på en måde der gør, at man ikke kan forestille sig dem gøre det anderledes. Specielt Christian Bale, Bradley Cooper og Jennifer Lawrence leverer sjove replikker, bl. a. når Christian Bales Irving Rosenfeld fortæller Carmine Polito at ”I believe that you should treat people the way that you want to be treated. Didn’t Jesus say that.. or something?”. Også Louis C.K. er glimrende i rollen som DiMasos chef Stoddard Thorsen.

Førsterangsmanuskript
Man kan ikke sige andet end, at Eric Warren Singer og David O. Russell har leveret et fremragende stykke arbejde med manuskriptet til ’American Hustle’. Ganske vist er der måske en tand for meget voice-over i starten af filmen, og slutningen er en smule svag, men det er ikke mange film, der formår at underholde på en så gennemført måde i to timer og tyve minutter.

Og filmen tager selvfølgelig heller ikke skade af, at scenografien, kostumerne og især soundtracket på gennemført vis genopliver stemningen fra den periode den portrætterer; dvs. slut 70’erne. Specielt velfungerende er brugen af nummeret Long Black Road fra Electic Light Orchestra.

Sympatiske røvhuller
Hvad der gør ’American Hustle’ til en film, der er værd at se mindst én gang er beskrivelsen af menneskene i filmen. Filmens åbning viser Christian Bale, der på forsigtig vis tager en toupé på hovedet for at skjule sin skaldede isse. Ikke kun er denne scene komisk, men den gør også at vi med det samme ved, hvad det er denne film handler om. Den handler om at svindle sig selv såvel som andre. Alle i filmen svindler på den ene eller den anden måde. Det at personerne i filmen alle er forskruede og usympatiske, gør dem kun endnu mere interessante og til at holde af.

’American Hustle’ er en film der sprudler af energi, spænding og humor. På trods af at slutningen lige trækker den en tand ned, så er den bestemt værd at se.