Tom Cruise kører knapt så meget på cruise-control og viser glimt af det yderst kapable skuespiltalent, han besidder. Men bare rolig, det er stadig en Tom Cruise film med alt, hvad det indebærer.

Amerikansk film og tv er i øjeblikket ramt af en 80’er nostalgibølge. Det er også et årti med rigeligt at tage af. Hvad enten det er popkulturel eller politisk historie, så er der guf og guld. Derfor kan det være svært at lave noget originalt, uden at det kommer til at ligne noget andet.

Især narko/kokainbølgen, der ramte USA slut 70-, start 80’erne, har været et yndet emne for fiktionsformidlere. Der er masser af action og intriger at lege med. Så selvfølgelig skal verdens største actionstjerne da også ride bølgen. Det var jo trods alt det årti, han først blev kendt i.

Barry Seal (Tom Cruise) er en ganske almindelig pilot. Noget som bestemt ikke behager ham. Han keder sig frygteligt, så hvorfor ikke smugle cubanske cigarer og tjene lidt ekstra penge. Sådan noget bliver selvfølgelig opdaget – i dette tilfælde af CIA-agenten Schafer (Domhnall Gleeson). I bedste ’Godfather’-stil giver han Barry et tilbud, han ikke kan afslå, og så starter den vilde tur: spioner, kokain, våben og en helvedes masse penge – action!

Cool Cruising
Det er på mange måder en lidt atypisk Tom Cruise film. Men fortvivl ikke, Hollywoods mest charmerende smil bliver stadig flashet tilstrækkelig mange gange til, at man begynder at spekulere på, om han egentlig ikke får ondt i ansigtet af at smile så meget. Men her gemmer sig der bag smilet en karakter, der ikke altid har styr på situationen. Smilet bliver mere og mere anstrengt, som filmen skrider frem. Især møderne med narkokongerne Escobar (Mauricio Meija) og Ochoa (Alejandro Edda) trækker smilet op i en ubehagelig grimasse.

Man bør egentlig ikke have ondt af ham. Han er super egoistisk og noget af en adrenalinjunkie. Det sidste får man smagsprøver på flere gange undervejs i filmens hæsblæsende flyscener. Selvfølgelig med Cruise selv som pilot. Det bliver lige det federe, at man rent faktisk kan se, at det er ham selv, der flyver flyet. Han er sgu Maverick!

Meget seriøs, meget fjollet
På trods af at filmen omhandler nogen særdeles seriøse emner, så har man for det meste skildret det med en lettere humoristisk tone. Det er lidt et tveægget sværd. Personligt mener jeg, at historien om manden der først blev spion, så narko/våben/menneske-smugler og pengevasker fortjener at blive behandlet med mere alvor, end tilfældet er her. Det bliver lidt for meget highligt og ”se, hvem Seal også mødte” til tider. Der er taget lige lovligt mange friheder med, hvad der rent faktisk er sket.

Men når det så er sagt, så er det faktisk en underholdende film. Der er ikke noget kedeligt her, måske med undtagelse af nogen noget flade bi-karakterer. Den eneste, der rigtig skinner igennem, er Gleeson. Han er så vidunderligt suspekt og glat i sin væremåde, at han faktisk ender med at stjæle samtlige scener, han er med i.

Man skal se den som ren underholdning. Der er lavet flere og bedre (læs: mere korrekte) gengivelser af 80’ernes kokain dage. Men som en løs og uforpligtende opsummering af Seals historie, fungerer filmen godt.

Cruise er tæt på topform og har i instruktør Doug Liman fundet en legekammerat, der forstår at accenture Cruises styrker. Tilsat en scenestjælende Gleeson og nogle rigtig fede fly-scener er resultatet ganske glimrende.

Årets suverænt bedste Cruise-film og hans måske mest interessante skuespilspræstation i snart 10 år. Mere af den slags, tak!