Jason Momoa spiller den modvillige helt Arthur Curry, men burde han være blevet hjemme?

Under bølgerne gemmer der sig en civilisation, som vi længe troede var tabt. Atlantis er ikke blot en gammel myte, men den mest teknologisk udviklede nation i verden, og nu er den ude efter hævn. Vi simple landfolk har mishandlet havet for længe nu. Heldigvis er det politiske system under havet ligeså ineffektivt som vores, så den modvillige helt Arthur Curry har rigeligt med tid til at beslutte sig.

Vand-eposset når svimlende 2 timer og 23 minutter, og med al den tid at gøre godt med bliver der presset rigeligt ind. Der er faktisk tre meget forskellige historier i, som får det til at føles som tre film i en. Først har vi den klassiske superheltebegyndelseshistorie. Dernæst følger en action-adventurefilm med en skattejagt efter et ældgammelt, mytisk våben. Indimellem disse samt i filmens crescendo er så et epos om kongekampen om Atlantis’ trone.

Baghistorien
Selvom vi allerede har mødt Arthur ”Aquaman” Curry i ’Justice League’ skal vi ikke snydes for hans livshistorie. Denne starter ved hans forældres møde og strækker sig igennem hans barndom, ungdom og videre. Selvom det er hans anden film, føler man sig ikke ekskluderet, og i modsætning til hans ven Batman er Aquamans baghistorie ikke blevet set til ukendelighed i de seneste par år. Det lykkedes dog ikke at skabe et særligt bånd til karakteren i dette forløb, da det føltes mere som en tvungen gennemgang af fakta.

Skattejagten
Den efterfølgende skattejagt tager os rundt i verden til eksotiske lokaliteter. I en film, der af uforklarlige grunde foregår mestendels under vandet, er det rart at se noget genkendelig arkitektur og at føle vinden i håret. Arthur Curry viser her sine færdigheder på land til atlantikeren og den uundgåelige kærlighedsinteresse Mera (Amber Heard). Der lader til at være en god kemi imellem skuespillerne, men den ses kun i glimt, da filmen virker mere interesseret i at forcere deres kærlighedshistorie end at få publikum til at nyde deres selskab.

Kampen om tronen
Indviklede familieforhold betyder, at både Arthur Curry og Kong Orm af Atlantis (Patrick Wilson), som for resten er et røvhul, har sin ret til tronen. Orm vil ødelægge menneskeheden, så vi bliver lidt nødt til at heppe på den anden fyr. Alt dette foregår under vandet i kæmpe computeranimerede byer. Atlantis og resten af havbunden er smukke og overjordiske, men når det kommer til menneskene, halter teknikken. I nærbilleder virker det fint, og deres flydende hår sælger illusionen godt, men så snart det kommer til bevægelse fra A til B, virker det ufrivilligt komisk og akavet.

Alt det andet
Ligesom en sand Bollywood-film pakker ’Aquaman’ adskillige genrer ned i en enkelt film. Hvorfor vælge én, når man kan have dem alle sammen? Det virker sådan set, og gør at man sjældent keder sig i den næsten 2,5 timer lange film. Dens action føles ny hver gang, og man har knap nok tid til at trække vejret mellem scenerne. En god Bollywood-film formår dog også at give dig hele følelsespaletten. Gråd og grin, kærlighed og had. Her halter dette badeland af en film. Det stærkeste øjeblik er, når håndlangerskurken Black Manta sværger sin hævn over Aquaman, men burde dette øjeblik ikke tilhøre titelkarakteren?

Det ellers stjernespækkede cast leverer en række af tilstrækkelige præstationer. Jason Momoa har masser af personlighed, men den bliver ikke kanaliseret til noget brugbart og ender med at gøre Arthur Curry lidt intetsigende. Dog er det et velkomment raceskift, at havets hersker ikke længere ligner et skrottet udkast til en disney-prins fra 50’erne.

’Aquaman’ er hele vejen igennem en okay film. Der er skruet helt op for spændingen, men på bekostning af dybde. Man sidder ikke på kanten af sædet, men øjnene er limet til skærmen. Vil man have action, leverer den. Det er ikke en nyskabelse af superheltegenren eller årtiets bedste film om både. Leder du efter bogstaveligt talt alt andet end action, er det ikke filmen for dig. Den ligger sig absolut som en af de bedre film fra DCs superhelteunivers, men det siger ikke så meget.