I 1972 var instruktør Sydney Pollack med til at forevige tilblivelsen af Aretha Franklins livealbum ‘Amazing Grace’ på film – optagelser, der ser dagens lys nu 47 år senere. Jeg blev ikke klogere på fænomenet Aretha Franklin ved at se filmen, men hendes store vokal begejstrer alligevel.
Billedet er kornet, og kameraet til tider vaklende – men det gør ikke noget. Filmen er et stykke musikhistorie, der udspiller sig foran øjnene på én, og dét i sig selv er utroligt fængslende.
De middelmådige optagelser vidner om en intim aften, hvor Aretha Franklin foran et live publikum indspillede et album i samarbejde med pastor James Cleveland og The Southern California Community Choir. Albummet blev det bedst sælgende gospelalbum nogensinde, og filmen ’Aretha Franklin – Amazing Grace’ består udelukkende af de oprindelige optagelser fra koncerten.
Historiske billeder
Koncerten finder sted i en kirke i 70ernes sydlige Californien. Bænkende bugner af tilskuere – de fleste med høj afro, runde briller i tyndt metalstel og skjorter i rødbrune og turkise farver.
Pastor James Cleveland leder aftenens foretagende. Cleveland var selv musiker og kendt som kongen af gospel. Da han præsenterer Aretha, slynger hun sig ned ad kirkegulvet, mens der zoomes ind på de klappende og hujende gæsters ansigter. Glæden står ud af øjnene på dem.
Den tavse Aretha
Aretha ser majestætisk ud, da hun går ned ad kirkegangen. Hurtigt får hun dog sat sig ned bag klaveret. Pastor Cleveland introducerer publikum til aftenens projekt, og uden et eneste ord går Aretha og koret i gang med det første nummer ’Wholy Holy’. Stemmen er rund, stor og fuldstændig legendarisk. Publikum hujer og klapper allerede ved de første toner, der forlader Arethas mund.
Fra hvert nummer bliver publikum mere og mere besat af den fortryllende ånd, der er Arethas stemme. Trods de store musikalske og fødselsmæssige udbrud er der ingen ord fra Arethas side. Pastor Cleveland og Arethas far C. L. Franklin fortæller om Aretha – om hendes opvækst, karriere og store talent. Mærkeligt tamt virker det, at Aretha selv intet har at sige. I filmen lærer man hende ikke bedre at kende, men sangstemmen fejler intet.
Et kig ind i gravkammeret
Aretha Franklin døde i august 2018, og instruktør Sydney Pollack gik bort 10 år tidligere. Koncertfilmen er på den måde et kig ind i en svunden tid. Begge aktører er borte, og at filmen overhovedet udkommer, kan ses som et mirakel – og for nogle måske en forbandelse. Aretha kæmpede længe imod udgivelsen af filmen med flere runder af sagsanlæggelser formentligt af økonomiske grunde.
’Aretha Franklin – Amazing Grace’ er en film for Aretha-fans og dem, der interesserer sig for musikhistorie. Vil man lytte til Arethas store stemme, kan et album også stille sulten. Hvis man vil vide mere om hendes liv, vil jeg vente til den biografiske film ’Respect’, der udkommer i august 2020, hvor Jennifer Hudson fortolker den ikoniske dronning af gospel.
