Af Ditte Madvig Evald

Efter de første mange dages overflod af film fra USA og Canada, er det endelig lykkedes for mig at få udvidet den filmiske horisont. Jeg har været på tur til så eksotiske steder som Israel, Østeuropa, Mumbai, Bolivia og Berlin, og har arbejdet mig igennem eksperimenter med splitscreen, film i filmen, erotiske trekantdramaer, moderne dans, unavngivne personer.

Tyske Tom Tykwer er med filmen Three/Drei efter et par knap så succesfulde internationale afstikkere tilbage i Tyskland og Berlin, og det ser ud til at arbejdet på hjemmebanen giver ham en frihed til at vende tilbage til en eksperimenterende stil, der i første omgang gjorde ham berømt med Lola i 1998. Denne gang handler filmen om, hvad der sker, når et par i 40’erne bliver forelsket i den samme mand, og Tykwer leger med referencer indenfor den kulturverden hvor vores hovedpersoner befinder sig, så det bliver både til moderne dans, moderne fortolkning af Shakespeare og skulpturer. Filmens præmis er interessant, og bliver behandlet uden fordomme, og uden at lægge fingre imellem. Til tider bliver det dog lige langhåret nok, og to timer kan godt føles lidt langt.

Det er ikke ofte, at filmturen går til Bolivia, men på TIFF er det muligt at tage turen tilbage i tiden til år 2000 i Cochabamba, Bolivia. I Even the Rain er et filmhold i fuld gang med at optage en film om Columbus, da der udbryder uroligheder i gaderne, fordi udenlandske selskaber har købt vandforsyningerne og derfor sat priserne på vand op med 300 %, de har endda forbudt befolkningen at samle regnvand. Det interessante i denne film, er den parralel der drages mellem Spaniens undertrykkelse af indianerne og nutidens multinationale firmaer, der får lov til at udnytte verdens undertrykte befolkninger. Derudover er filmen godt lavet, og især scenerne fra Columbusfilmen er utrolig smukke og medrivende. Filmen er skrevet af Paul Laverty, der bedst er kendt for sit samarbejde med Ken Loach.

Den israelske The Human Resources Manager handler om en mand, der af sit firma bliver sendt på en rejse til Østeuropa for at aflevere liget af en kvinde, der er omkommet under et selvmordsangreb. Det bliver en rejse, der bringer ham længere rundt i landet, end det var planlagt, og som giver ham mere, end han lige havde regnet med.

Ja, man kan komme vidt omkring når man stiger ombord på filmfestivalekspressen, og jeg glæder mig til at se hvor de sidste dage vil tage mig. Jeg kan allerede nu afsløre, at der både er teenagetrylleri fra Vegas og slumbørn der synger Sound of Music i vente.