Af Kasper Vegeberg

Julen sig nærmer, og det samme gør al ræset, der følger med. For nogen er det at give den bedste gave, for andre at overpynte huset bedst – og så er der selvfølgelig den årlige kamp imellem filmselskaberne om at lave den bedste julefilm. Sony Pictures sender deres kombattant i ringen; animationsfilmen Arthurs Julegaveræs, som er klar til at give den danske Noget i Luften kamp til stregen.

Arthurs Julegaveræs er fortællingen om Arthur, hvis far er selveste julemanden – og hans farfar den tidligere julemand. Det forholder sig nemlig sådan, at julemandsembedet er en arvesag i julemandsfamilien. Den kommende julemand er Arthurs storebror, der har bygget en futuristisk gigant-kommandocentral, som med topmoderne udstyr flyver julemanden og samtlige nisser rundt i hele verden, hvor special-nisse-enheder deler gaver ud til alle børn. Arthur selv er for klodset til at deltage i det moderne arbejde, så han sidder bare og hygger sig med at svare på breve fra alverdens børn til julemanden – noget han er fint tilfreds med.

Igen i år klares jobbet systematisk uden problemer – bortset fra en enkelt gave, der er blevet glemt i al virvaret. En bagatel når nu leveringsprocenten er så høj, mener Arthurs storebror og forbyder al udrejse fra julemandsboligen. Men Arthur kan ikke klare at tænke på det ene barn, der er blevet glemt, så han går imod reglementet og begiver sig ud i den gamle kane med rensdyrene fra før kommandocentralens tid. Alt sammen med hjælp fra sin gamle og temmelig gnavne bedstefar, der er fast besluttet på at bevise, at den gamle metode er den bedste. Men det er svært at finde et enkelt barn ud af millioner – især når gaven skal leveres i al hemmelighed for Arthurs strikse storebror, før solen står op.

Og sådan sker det altså, at Arthurs Julegaveræs melder sig ind i ræset om at blive årets julefilm. Så lad os se lidt på, hvad den har at byde på:

Først og fremmest er den smadder hyggelig. Lad dig endelig ikke snyde af, at de prøver at peppe den op med nogle moderne indfald; det er en god, gammeldags julefamiliefilm, der gør alt det rigtige for at starte en julestemning – en faktor, der også bliver hjulpet godt på vej af konfrontationen imellem det moderne og det traditionelle, der fremhæver de romantiske juleprincipper, der stadig kan eksistere i den digitaliserede verden.

Samme kontrast fremviser filmens billedside også som koncept, da man har valgt at computeranimere den i 3D. Og hvor selve animationen er meget sød, til trods for at den ligner så mange andre animerede film, er 3D-effekterne ikke værd at betale ekstra for. Ikke engang i de ellers flotte flyvescener, som altid er den største anledning til blær med dybdeperspektiverne, gør 3D-brillerne den store nytte.

Ellers er både billed- og lydside ganske tilforladelig, og det samme er historien, der med et par lige lovligt lange svinkeærinder stadig formår at holde sit fokus. At de danske børn måske vil finde en smule forvirring i, at gaverne først skal åbnes dagen efter juleaften – selv i Århus, som bliver vist i filmens introscene – må man så bare tage med. Den primære sæsonfilmsmålgruppe er og bliver jo det engelsktalende publikum.

Og hvordan placerer Arthurs Julegaveræs sig så i årets julefilmsræs?

Ganske fint. Det er en sød og sjov film med garanti for julestemning, og den er et solidt og sikkert valg, hvis familien skal underholdes. Det er en stærk kærlighed til julen, der er fundament for filmen, og det kan mærkes. Så for julens tilhængere skulle der gerne være rig mulighed for at få pumpet lidt varme i hjerterne hos både unge og gamle.