Af Thea Hviid Ødbehr
Det må uden tvivl indrømmes, at det var med en lettere skepsis, undertegnede ankom til biografen med forventet udsigt til endnu en intetsigende splatter-/ og alienfilm. Er man ikke just tilhænger af denne genre, kan det være svært at se meningen med deforme væsner from outer space, der hærger gademiljøer og fortærer menneskeligt kød.
Heldigvis har man ind imellem lov at blive lidt positivt overrasket. Producenterne bag zombiekomedien Shaun of the Dead(2004) formår i samarbejde med forfatter og instruktør, Joe Cornish, alligevel at skabe en ganske underholdende film med denne såkaldte science fiction-horror-komedie, Attack the Block.
Scenen er sat i det jordiske univers i en forstad til London, hvor gaderne pludselig ikke kun er truet af bindegale pushere og grove drengebander – nu er også en forestående invasion fra det ydre rum nær. Vi bliver hurtigt introduceret for en flok noget særprægede og skruppelløse bandemedlemmer, med hårde attituder og fede britiske dialekter, som er i færd med at rulle den forsvarsløse sygeplejerske Sam. I selv samme øjeblik hamrer et mystisk meteorlignende objekt igennem taget på en nærvedstående bil og afleder deres opmærksomhed. Det viser sig at være et højst mærkværdigt væsen, og idet drengene er overbevist om, at det må være penge værd, slæber de det med til den lokale narkopusher for at gemme det. Inden længe må de dog erfare, at nedstyrtede rumvæsner sjældent kommer alene, og at det snart hagler ned fra himlen med uidentificerbare skabninger. De kulsorte, lodne dyr med deres selvlysende, blå hugtænder begynder snart på en blodig nedslagtning af forstadens indbyggere. Før vi ved af det ligger forstadens, og måske endda menneskehedens, overlevelse i hænderne på de unge ballademagere. De må drage alle våben og midler i brug, for at have en chance imod de besynderlige væsner.De tvinges til at stå sammen som en fælles enhed og endda alliere sig med deres offer, ligesom de må prøve sig ud i langt mere helteagtige gerninger, end de ellers hidtil har lagt for dagen. Og hermed har vi grundlaget for en genrefilm, der måske ikke overrasker synderligt, men som trods alt holder dig godt underholdt og udmærker sig i forhold til film i samme boldgade.
Et godt soundtrack bliver tit undervurderet i film, og det var derfor meget uventet, at lige præcis Attack the Block skulle overraske så positivt på det punkt. For det er netop her denne film brillerer og hiver sig selv mærkbart op ad karakterskalaen med en helt og aldeles formidabel lydside. Filmen og musikken udgør så at sige det perfekte match. Musikken, der er en blanding af flere dele techno, house og hip-hop bliver understøttet af en masse toptunede lydeffekter, hvorpå det hele går op i en højere enhed. På den måde sættes stemningen og forstærker den autentiske følelse af den urbane verden, hvori historien finder sted.
Filmen er skabt på basis af et forholdsvist lavt budget, og netop derfor er de animerede uhyrer hverken specielt detaljerede eller geniale i deres udformning. Dette stemmer dog heldigvis meget godt overens med den komiske tone og satiriske fabulering over genren, som filmen præsenterer. Filmen har i virkeligheden et absolut tyndt og meningsløst plot. Selvom den måske i det små forsøger at bibringe skjulte kommentarer til racerelaterede forhold og sociale forskelle, fortæller den på ingen måde noget, der ikke er sagt, hørt eller set før i den sammenhæng. Hvis der har været tiltænkt en dybere mening med filmen, er det i hvert fald ikke dét, man puttet for mange kræfter i for at overbevise om. Til gengæld har man med det unge cast formået at supplere med noget langt mere overbevisende. Især hovedpersonen, den mørke Moses (John Boyega), ligner næsten en yngre (og britisk udgave af) Denzel Washington.
Attack the Block er en af de typer film, man skal tage for, hvad den er – ren og god underholdning. I dette henseende viser den sig dog også at leve ganske godt op til de basale underholdningskriterier med sin komiske og spændingsfyldte stil suppleret med klamme special effects og iturevne legemsdele. En sand horror-komedie.
