I en ung alder har skuespillerinden med de store Bambi-øjne gjort noget af et indtryk i filmverden. Og hvis du ikke har haft fornøjelsen af hendes gådefulde performances, så er det med at komme i gang.
Forfatter: Lennon Dikov
Det bliver koldere udenfor, mens julestemningen bærer præg af et anderledes år. Måske har du ikke lyst til at tænke meget mere på 2020, og det har vi på Nosferatu egentlig heller ikke – medmindre det er på årets bedste film, naturligvis!
Familieforholdet møder udfordring i svensk drama. Og når udfordringen er en så kompleks størrelse, kommer filmen langt, men ikke helt i mål med sit eget budskab.
Det yndefulde findes i det groteske, når en nyreligiøs sygeplejerske desperat søger efter mening med livet i flugten fra den altopslugende ensomhed.
Gyserkomediens stereotyper er ikke nemt aflivet, men de stærke hovedroller bruger dem til deres fordel – tåkrummende på den helt rigtige måde.
2020-heksene gør som så mange andre film og følger i sporet på en kultklassiker. Reglerne er slørede, karaktererne er flygtige, men jeg er så pokkers underholdt.
Kitschede lydeffekter, utydelige genretræk og en overdramatisk Tom Cruise kan man sætte mange spørgsmålstegn ved. Dog giver kun ét genlyd ved det fanatiske vampyr-drama: Hvorfor har jeg ikke set den noget før?
Den mest skræmmende måned på året går os i møde, og jeg jagter frygten på film. Et møde med børnegyseren vækker minder, og alt der funkler har som regel en bagside.
Meget mere end en ny ’Groundhog Day’. Den seneste Andy Samberg-komedie omvælter time loop-genren med fejlagtige karakterer, man ikke kan andet end at holde af.
Arne, Svend Sved, Hannibal Lecter og Johann Struensee. Kært barn har mange navne, og i forbindelse med Mads Mikkelsens aktuelle hovedrolle i ‘Druk’, dykker Nosferatu i ugens program ned i hans gakkede, nervepirrende og indbydende univers.