Den perfekte våde drøm for fans af Marvel-universet. Endgame er creme de la creme, når det kommer til superheltefilm, og fungerer som en værdig ende på det monstrøse værk, der er ’Avengers’-filmene.
The Marvel Cinematic Universe (MCU) lagde i 2008 grundstenen til ’Avengers’-filmserien i form af den første Iron Man-film. Herefter har Marvels superhelteunivers på nuværende tidspunkt spredt sig til over 22 film, der blandt andet byder på de tre forrige Avengers-film og et hav af ”solo-film” dedikeret til de enkelte helte.
’Endgame’ er endestationen for filmene om den oprindelige forsamling af superhelte, der tæller Iron Man, Captain America, Hulk, Black Widow, Hawkeye og Thor. Sammen må de bekæmpe superskurken Thanos, der efterlod verden i en ringe tilstand efter hændelserne i den forrige film i serien.
Kom, vi deler os
Hvordan får man så mange ikoniske karakterer og flere hundrede timers underholdning til at smelte sammen til en sammenhængende fortælling? En velvalgt strategi er at lade hovedkarakteren dele sig i hold. På den måde får hver af karaktererne relativt meget skærmtid, og det er let for publikum at sætte sig ind i de enkeltes personlige udfordringer, mål og forhåbninger for fremtiden.
Særligt Iron Man stjæler billedet, og det er nu også med god grund. Marvel-universet startede ved den karismatiske playboy, og i Endgame ligger universets fremtid også i hans hænder. Også Thor har en mindeværdig rolle i filmen som ”the butt of the joke”. I ren depression er han blevet til en pizza-spisende gamernørd, der minder om et mix mellem dovenskabens Jeff Lebowski og den nervøse Bridget Jones. Herligt, at en gud fra Asgård også kan udtrykke de nuancer!
Nørdernes juleaften
Talrige eksplosioner, kække bemærkninger og demonstrative armbevægelser hører superheltefilm til, og i ’Avengers: Endgame’ virker alt dette særligt velplaceret og velfortjent. Det er noget af en festkanon, der skal fyres af, for at en filmserie som Avengers kan ende med stil – og det lykkes heldigvis. Nye dimensioner tilføres karaktererne, da flere af dem er blevet forældre. Avengers er ældet på fineste vis, og deres følelsesmæssige bånd til hinanden køber jeg fuldt ud, hvilket resulterer i tårer i stride strømme. Og det er ikke kun mig, der græder – omkring mig i salen lyder der snøft fra publikum.
Endgame er en næsten højtidelig film for fans af serien. Med den ene superstjerne på rollelisten efter den anden, et kæmpe budget og et hav af referencer til ”eksterne” film og andre film fra samme univers, er der fan-service på højt niveau.
Kammer det over?
Har ’Advengers: Endgame’ for store armbevægelser? Det kommer an på temperament – sætter man sig ind i biografen som fan, har jeg svært ved at se, at man skulle blive skuffet. Er man nytilkommen, så bør man helt sikkert se de andre film først. I ’Avengers: Endgame’ forløses 11 års fortællinger i deres sidste kamp sammen som Avengers, men Marvel-universet fortsætter med at udvide sig endnu og gå andre veje.
