Mathieu Kassovitz, franskmanden der i halvfemserne gav os den fantastiske Cannesvinder Hadet og senere hen De blodrøde floder samt Gothika, giver os i dette herrens år 2008 Babylon A.D., en film han selv har instrueret og skrevet frit efter en roman af Maurice Dantec.
Babylon A.D. har actionhelten Vin Diesel i hovedrollen, flankeret af to lidt mindre kendte, men smukke kvindelige skuespillere. Filmen er en sci-fi action thriller, der skal forestille at udspille sig omkring 20 år ude i fremtiden, og jeg kan fortælle jer, at det IKKE ser godt ud. Terrorister hærger og bomber springer om ørerne på menneskeheden imens amerikanerne stadig forfølger ondskabens akse, nu i Kazaksthan.
Vin Diesel i hovedrollen som lejesoldaten Toorop, befinder sig i et kaotisk Østeuropa, hvor fattigdom og vold hærger. En aften hvor Toorop lige har flået en kanin, stegt den og skal til at spise, bryder soldater ind i hans ruinagtige lejlighed og fører ham til den russiske mafia boss Gorskij, spillet af Richard Depardieu i hvidt træningssæt og stor guldkæde. Gorskij nærmest beordrer Toorop til at udføre et kurerarbejde for ham. Toorop indvilliger i projektet, da han tilsyneladende ikke rigtigt har noget liv.
Opgaven går ud på, at føre en mystisk og overvældende smuk forældreløs pige fra et sibirisk kloster til New York. Pigen, Aurora, er ifølge med søster Rebekka, som senere hen viser sig at være en vild og følsom karatenonne. Trekløveret starter deres farefulde rejse i en gammel pansret russisk ministerbil, som fører dem igennem Rusland i deres færd på at nå det amerikanske kontinent. Og her skal det tilføjes, at selvom Babylon er en actionfilm, har Kassovitz ikke sparet på fotografens Thierry Arbogast’ smukke landskabspanoramaer. I det hele taget bærer kameraføringen præg af, at der her er tale om en europæisk produceret film. Dette positivt ment.
Men tilbage til plottet: Aurora, den såkaldte pakke, som Toorop skal aflevere i New York, bærer på en hemmelighed, som den religiøse sekt Noelitterne er desperate efter at få fat i, og det viser sig også at være dem, som Toorop i teorien skal aflevere Aurora til. Toorop er i starten afvisende, kold og kontant overfor de to kvinder, men bløder langsomt op i lyset af Auroras jomfruelige skønhed og væsen og han bliver ved vejs ende pludselig i tvivl om, om han i det hele taget har lyst til at aflevere Aurora til den krævende sekt.
Filmen indeholder ingen vilde biljagter eller hede sexscener, men nogle gode slåskampe og megen følsomhed i en velopbygget historie. I bonusrollerne kan man se Charlotte Rampling som sektdronning smadre en fed og gusten Gerard Depardieu med en atombombe. Ikke så dårligt endda.
Hvad angår filmens budskab, kan man tage udgangspunkt i navnet Aurora. Aurora var i romersk mytologi en gudinde for morgenrøden, en kvinde som fornyede sig selv hver morgen ved daggry og fløj over himlen for at annoncere morgenens ankomst. Morgenens ankomst som i, at en ny tid gryer og ikke alt håb er tabt for fremtidige generationer. Fremtidige generationer, som i Kassovitz egne børn, til hvem filmen er dedikeret.
Gang på gang forsøger jeg at overbevise mig selv om, at jeg ikke er til actionfilm, og alligevel følte jeg mig underholdt i selskab med en dejlig underspillet Vin Diesel og hans drengede charme. Instrueret af Kassovitz, bliver Diesels rolle som tough guy med et glimt i øjet, meget sympatisk. Kombinationen amerikansk actionskuespiller med europæisk instruktør virker.
Babylon A.D. er lavet til det store lærred. Den er smukt filmet og der er ingen grund til at se endnu en kedelig søndagsfilm i TV. Filmen kan ses fra i morgen landet over.