På kun 50 minutter lykkes det Maja Friis at få beskrevet 80 års livshistorie med en både sanselig og næsten minimalistisk stil i dokumentarfilmen Ballerina.

Dokumentarfilm om dans er in. I de senere år har to af verdens store instruktører kigget nærmere på dansen. Dels den franske dokumentarist Frederick Wisemans film La Danse fra 2009 om den parisiske operas balletkompagni og dernæst den tyske auteur Wim Wenders Pina fra 2011 om koreografen Pina Bausch. Begge film er hvad man kunne kalde store dokumentarfilm. De er af spillefilmslængde, omfattende i deres skildringer, fyldt med mennesker og selvfølgelig dans.

Maja Friis’ Ballerina er derimod en dokumentarfilm som går en ganske anden vej og giver os en historie der ikke handler om dansen, men nærmere om dansens greb om et menneskes hele liv. Et liv viet til dans.

Ballerina er en fortælling om det nordiske danseikon Elsa Marianne von Rosen, der har danset fra hun var 9 år til hun var 78. Vi lærer om von Rosens liv fra hun som ganske lille har en bevidsthed om at have en krop der vil noget andet end andres, fra hun opdager dansen og hendes omveje hen mod den status hun senere fik. Selvom von Rosen forelsker og gifter sig, er det tydeligt at hendes mand kun er den ene at to stærke lidenskaber som kæmper i hende om opmærksomhed. Til sidst vinder dansen. Hele dette livsforløb og den konflikt der er indbygget skildres ved citater, gamle fotografier og stills og en voice-over af Stina Ekblad, men fortælles først og fremmest via dansen. Maja Friis har sammen med tre moderne dansere fra Dansk Danseteater koreograferet segmenter der illustrerer nogle af de skelsættende øjeblikke i von Rosens liv og karriere. Det er stemningsfulde og fængslende koreografier filmet i sort/hvid der inviterer os til at forstå denne passion for dansen og splittelsen mellem mand og dans på fineste vis. Som andre små mellemstykker ser vi den 88-årige Elsa Marianne von Rosen sidde yndefuld og rank i en smuk lang kjole i et ovalt værelse. Hun siger ikke noget men man fornemmer hende fuldt ud.

Ballerina er en interessant dokumentarfilm fordi den fortæller sin historie om et kunstnerliv ved selv at bruge kunsten som et greb i fortællingen. Ballerina lægger sig dermed et sted mellem dokumentar og kunstfilm og fremstår som en nyskabende dokumentarfilm, som er en spændende oplevelse for både dokumentarfans og nydere af dans.