Saltomortaler, flikflaks og anden luftakrobatik er der på ingen måde sparet på i Battle of the Year, som leverer den ene bombastiske dance battle efter den anden. Dog virker det til, at alt andet er sparet væk i en dansefilm, der byder på langt mere dans end egentlig film.
Battle of the Year (eller BOTY) er det fiktive verdensmesterskab i breakdance, som alle B-Boys (mandlige breakdansere) vil vinde. Det blev opfundet i USA, men nu har andre nationer som Korea og Frankrig taget over og står nu på toppen af hiphop-verdenen. Derfor må amerikanerne samle et ”Dream Team” af deres bedste B-Boys, der kan tage BOTY-trofæet tilbage til hvor det alt sammen startede.
Dette er handlingen i Battle of the Year, som udspiller sig nogenlunde lige så forudsigeligt, som den lyder. Filmen centrerer sig omkring Jason Blake (også kendt som ”Wonder Bread eller ”WB”) spillet af Josh Halloway, som er bedst kendt for sin rolle som Sawyer i tv-serien ”Lost”. Blake er alkoholiker og lever et trist og meningsløst liv, efter hans kone og søn døde i en tragisk bilulykke. Han er fortabt, indtil hans tidligere B-Boy homie Dante (Laz Alonso), som er en eller anden blanding mellem P. Diddy og Jay-Z, banker på hans dør og siger, at han vil have ham som træner for sit B-Boy crew. Blake protesterer og siger: ”I was a basketball coach!” og at han ikke er den mand, han var engang, men ender dog lidt senere med at sige ja, og så er filmen ellers i gang.
Kliché på kliché
Hvis du synes, det lyder som noget, du har set før, har du højst sandsynligt ret, da Battle of the Year skamløst benytter sig af næsten samtlige klichéer indenfor sports/dansefilm: træneren der igennem filmen må se sine egne dæmoner i øjnene og komme videre med sit liv, en gruppe individualister, der skal rystes sammen og blive til et hold, og derved overkomme alle odds samt ”rørende” fortællinger om, hvordan dans er deres passion og eneste chance for at opnå noget i livet. Tilsæt et par comic relief karakterer, som dog ikke er sjove, og lav utallige montageklip, der viser deres fremgang, og så har du en god fornemmelse af, hvordan denne film ser ud. Efter Blakes inspirational speech nr. alt-for-mange, havde jeg næsten lyst til at spørge om dette var et ”spoof”, men så heldig var jeg ikke. Det er ikke fordi sådan en film behøver at opfinde den dybe tallerken, men kombineret med flade karakterer, generelt ringe skuespil og forceret slang om hvordan deres ”swagger” er ”dope”, er det svært at sige meget positivt om den.
Dans, dansogatter dans
Ét element, der dog fungerer, er dansescenerne (hvilket de også gerne skulle i en dansefilm). Koreograf Dave Scott, som også lavede koreografien til You Got Served, har skabt flere scener, der er visuelt imponerende, og giver filmen en stil, der holdes igennem samtlige 109 minutter. Størstedelen af skuespillerne er dansere, og selvom det tydeligt kan ses på en negativ måde, har det også en positiv effekt, da de alle virker overbevisende i disse sekvenser af filmen. Det er disse øjeblikke, som filmen skal overleve på, og det virker det til at instruktør Benson Lee godt er klar over, for der er på ingen måde sparret på dem. Lee lavede i 2007 dokumentarfilmen Planet B-Boy om den internationale breakdance kultur, og han forsøger også og beskrive breakdancens historiske udvikling og opblomstring. Dette falder dog til jorden og virker strengt taget forceret i sidste ende.
Hvis du går utrolig meget op i dans, vil du højst sandsynligt nyde dansescenerne i Battle of the Year. Dog vil du også kunne gå på youtube og finde utallige dygtige folk, der gør mange af de samme ting. Som film er den ganske enkelt ligegyldig, og karaktererne er intetsigende. Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg var underholdt langt størstedelen af filmen, da jeg ikke kunne tage den seriøst og fandt de mange klichéfyldte øjeblikke morsomme. Dette var næppe filmens hensigt, men giver den en højere værdi, end den ellers ville have fået. Derfor formår den på mirakuløs vis at hæve sig en lille smule, og hvis man kan lide at grine af sådan noget, kunne den godt være et kig værd. En biografbillet virker dog som en høj pris for den slags underholdning.
