I modsætning til danske Susanne Bier og Nicolas Winding Refns seneste værker sat i det udenlandske, har Christoffer Boe bibeholdt kongens København som filmisk tapet til sine cinematiske udfoldelser. Således er hans nyeste film Beast et psykologisk, ja næsten gotisk ægteskabsdrama sat i et bundfrossent, men også meget biledskøn hovedstad, hvor parret Bruno(Nicolas Bro) og Maxin(Marijana Jankovic) kæmper med sig selv og ikke mindst hinanden i et ødelagt kærlighedsforhold.

Christoffer Boe er uden tvivl det, som mændene bag den franske nybølge centreret omkring Francois Truffaut m.fl ville kalde en rigtig auteur; en sand kunstner, hvis filmiske temaer sætter sig igennem på tværs af værkerne i form af stil, emnevalg og portrættering. Den sikreste måde at sikre sig denne kunstneriske kontrol på, er som Boe har gjort det ved at lave sit eget filmselskab; Alphaville, der siden spillefilmsdebutten i 2003 med Reconstruction har finansieret alle instruktørens film. Derudover kommer brugen af skuespillerene Nicolas Bro og Nikolaj Lie Kass i flere af Boes film, og så er der endelig den tematiske filosofiske bevægelse omkring afklaring af begreber som tid og identitet.

Bruno(Bro) og Maxine(Jankovic) flytter ved filmens start sammen i en lejlighed. De virker meget forelskede, men romantikken får en uheldssvanger undertrone, da Maxine river en finger til blods og Bruno efterfølgende suger blodet væk med ordene: ”nu er du en del af mig! Fra nu af giver jeg aldrig slip!”.

Noget tid senere(hvor meget får tilskueren ikke at vide), følger vi en diskussion mellem parret og vi fornemmer at romantikken er forsvundet og erstattet af et stigende had, men også afhængighedsforhold, der gør Bruno desperat for at redde stumperne af ægteskabet. Netop denne desperation og ikke mindst ægteskabelige mistanke, gør at han lægger en fælde for Maxin og vennen Valdemar(Nikolaj Lie Kaas). Disse har en hemmelig affære, og da de uvidende går i Brunos udtænkte snare, bliver de(dog af andre årsager) enige om at fortælle deres respektive ægtefæller om det. Det når Maxin aldrig, da Bruno(måske som konsekvens af visheden om utroskabet) bliver syg med et mystisk maveonde.

Beast er et gotisk kammerspil sat i et Boe´sk næsten klassisk fotolækkert København, denne gang i meterhøj sne med tyste snefnug dalende. Nicolas Bro i rollen som Bruno formår endnu en gang i samarbejde med Boe at kalde de mørkeste sider frem af sig selv i et skuespil, der kan minde om præstationen i Offscreen fra 2006. Mellem stjerneskuespillerne(efter danske forhold) Bro og Kaas kunne Marijana Jankovic nemt blive den lille, men faktisk er hun det forfriskende pust til det Boe´ske trekantsdrama. Et drama der i modsætning til instruktørens forrige film er mere taktil sanselig samtidig med at det gotiske og groteske får frit løb hen imod slutningen. En foruroligende en af slagsen, der selvfølgelig ikke skal afsløres her, men som vil udfordre publikums fortolkning et godt stykke tid efter bæstet er løbet over lærredet.

– Nicolai Eskesen