Det indtagende svenske landskab er scenetæppet for denne intime fortælling om et kunstnerpars hungrende ønske efter ny inspiration. En søgen, der trækker dem dybere ind i kunsten, mens de langsomt driver fra hinanden. 

Fårö var hjemstedet for den skelsættende svenske filminstruktør Ingmar Bergman og der, hvor han optog størstedelen af sine ikoniske film. Det er også et tilflugtssted for cinefiler og kunstnere, der ønsker at smage, lugte og indånde duften af de høje graner og opleve de store vidder, hvor Bergman havde sin daglige gang. 

Den franske instruktør Mia Hansen-Løve tager os med til Fårö, hvor hun omringet af Bergman-referencer og svenske delikatesser begynder fortællingen med en bil, der ankommer til det famøse svenske hjemsted.

‘Bergmans Ø’, som blev nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes, er en gribende fortælling om forelskelsens flygtige væsen og kunstens stærke træk i os.

Cinefilers paradis

Et amerikansk kunstnerpar er taget til Fårö for at skrive på deres individuelle manuskripter. Chris (Vicky Krieps) og Tony (Tim Roth) har fået nøglen til det hus, hvor Bergman optog ’Scener fra et Ægteskab’, som ifølge hende, der passer huset, er den film, der fik ”mange par til at blive skilt”. Et idyllisk og betagende sted, der sender tankerne langt væk fra den ellers dystre og grumme stemning i Bergmans kartotek. 

Tony er en af de prætentiøse Bergman-fans, der mener, at han selvfølgelig kender Bergmans film bedre end andre fanatiske fans. Chris sidder fast i en skriveblokade, hvor hun føler sig som en taber i et køligt ægteskab, der slet ikke kan leve op til de metafysiske ekstremiteter, som Bergman leger med. 

Vicky Krieps er suveræn i sin skildring af et menneske i kunstnerisk oprør, og Tim Roth er skøn som den lidt højrøvede, men charmerende filmskaber, der breder sine arme ud over stolen til en Q&A. 

Trods selvkritik og modstand sætter Chris sig alligevel for at pitche en historie til Tony, og det lille manuskript begynder efterhånden langsomt at overtage filmens A-plot.

Filmen inde i filmen handler om en ung kvinde, Amy (Mia Wasikowska), der er taget til en vens bryllup på Fårö. Her møder hun en gammel flamme, Joseph (Anders Danielsen Lie), og mødet river op i følelserne efter mange års hjertesorg. De gamle sår blusser op igen i en skyldig og passioneret affære i løbet af de få dage på øen, og Amy skal finde sig selv til rette under de nye omstændigheder. 

En forførerisk tidsleg 

Historien om Amy og Joseph begynder at tage form som en reel Bergmanfilm. Chris ved ikke, hvordan hun skal ende den og overvejer forskellige ”skandinaviske” slutninger, der for eksempel ender med, at Amy hænger sig selv i møllen. En slutning, som Tony mener er “klassisk” og nikker godkendende til. 

I løbet af filmen bliver man mere og mere opslugt af de nye protagonister. Wasikowka og Danielsen Lie er rørende i deres intime kærlighedsaffære, og løbende begynder A-plottet at overtage og smelte sammen med B-plottet i et genialt eksekveret puslespil, der efterlader dig med en klump i maven og en tåre på kinden. 

En dansende hvirvelvind, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er virkeligt, og hvad det er, kunsten kan gøre ved os.

Amys historie bliver til en fortælling om Chris’ egen søgen efter den sande kærlighed og den ægte kunst, men også en historie om det smukke og ophøjede ved den hverdagsagtige kærlighedsaffære. 

Vem kan skiljas från vännen sin utan att fälla tårar? 

’Bergmans Ø’ er en mesterlig perle, der leger med det intime og dybfølte i det simple, men eksistentielt fæstnede kærlighedsliv.

Som et omvendt spejl til Bergman leger Mia Hansen-Løve med tanken om, at kunst kan være mere end sorg, ødelæggelse og dystre undertoner. Kærlighedens lystfyldte dans kan være lige så, hvis ikke mere, virkningsfuld end sorg og mørke. 

’Bergmans Ø’ viser det sensuelle og stærke ved den første kærlighed og det rå og ægte ved det vedvarende forhold. 

Det intense, sanselige svenske landskab transporterer dig til den knitrende skovbund, det friske hav og de uendelige vidder, der synger svenske folkeviser i dine øre. 

I en søgen efter kunstens holdepunkt drages man ind i den tætte skov og til det baltiske hav, der gemmer på ømhed, sandhed og kunst i en flygtig, men vigtig kærlighedsrus.

Sveriges livsalige og inderlige kulturarv er frembrunsende og rørende i denne fuldkommen vidunderlige film, der grædende får dig til at elske igen.