Efter en grundig akklimatisering har jeg endelig fundet mig til rette i festivallivet. Jeg har styr på de gode hurtige spisesteder, med alt fra de tyske bagere med croissant sandwichs og kaffe med fløde til den udødelige döner, som jeg, noget uforbeholdent, giver skylden for en snigende tyndskid, der som regel indtræffer omkring eftermiddagskaffen. Jeg har fundet de gode Wi-Fi hot spots, hvor jeg kan sidde og spille vigtig med min lap top. Jeg har fundet mine yndlingsbiografer, og følt mig ovenud ”star-struck” over mit tæt-på-stjernerne-øjeblik, da Julianne Moore og Greta Gerwig troppede op til en visning af ”Maggie’s Plan”. Og så har jeg selvfølgelig fået set en masse film. For det er jo det, det hele handler om i sidste ende.

Julianne Moore
Netop ”Maggie’s Plan” med Julianne Moore og Ethan Hawke som alternative New Yorker akademikere gjorde et stort indtryk. En komedie, der med en ordentlig masse selvironi og rappe replikker fortæller en meget moderne historie om meget moderne forhold. Der er endda et dansk islæt, i og med at Moore spiller en vaskeægte dansk hysteriker med replikker som ”that could be hyggeligt”.

 Berlinalen har også taget mig til fjernere egne af kloden, deriblandt New Zealandske ”Mahana”, Syd Afrikanske ”Shepherds & Butchers”, Bosniske ”Smrt u Sarajevu” og tilbage til Europa med franske l’Avenir og tysk, fransk, engelske ”Alone in Berlin. Det er en fantastisk mulighed på Berlinalen, at man kan se film som aldrig nogensinde vil se skyggen af dansk biografdistribution på det store lærred i en fyldt sal med forventningsfulde biografgæster. Der klappes og grines og nogle gange er der blot stille. Nogle gange bliver man rørt, og andre gange falder man hen i en omtåget træthed over mængden af film man må sidde ret op og ned ned til.

Abou Bakar Sidibé
Der har også været tid til at få sat et dansk præg på mit program, hvor ”Les Sauteurs/Those who Jump”, som er produceret af danske Final Cut for Real, er på Berlinalen, med denne dokumentarfilm om Abou Bakar Sidibé der sammen med sine ”brødre” på mount Gurugu forsøger at flygte til Europa. Dette er dog ikke nogen konventionel dokumentar. Instruktørerne Moritz Siebert og Estephan Wagner har givet et kamera til Abou, som selv dokumenterer begivenhederne i den selvadministrerede lejr på bjerget med udsigt til den hellige gral bag et flere meter uigennemtrængeligt og svært bevogtet hegn. Resultatet er en yderst eksperimenterende og bevægende film om dette års hovedtema: Immigration. Jeg var så heldig at få lov at interviewe Abou, Moritz og Estephan om deres film, resultatet heraf kan du høre i vores Berlinale special i næste uge. Det var dog en syret oplevelse, at møde hovedaktøren Abou blot få timer efter jeg havde oplevet ham risikere liv og lemmer mod det marokkanske politi. Der sad vi så på 24. Etage i en fancy lounge med udsigt over Berlin: To low-budget dokumentarister, en universitetsstuderende og en flygtning fra Mali og nød udsigten. Som Abou sagde, så kan man ”få lige hvad man vil, hvis man tør tage chancen.”

Se traileren til “Les Sauteurs” her:
http://cineuropa.org/nw.aspx?t=newsdetail&l=en&did=305051