Mandag morgen drog vi af sted til pressepræsentationen af årets European Shooting Stars, hvor vi skulle have vores første interview i hus med den unge danske skuespiller Joachim Fjelstrup, der spiller Eik Skaløe i ’Steppeulven’ af Ole Christian Madsen. Fjelstrups karismatiske person og livlige kropssprog gjorde ham fængslende at lytte til. Det blev til et fint interview, som I kan glæde jer til at høre i Nosferatus program næste tirsdag.

Genial Weiner spreder guldkorn
Dagens højdepunkt var uomtvisteligt Matthew Weiners Masterclass med den fængende titel ”Drama Series: Land of Endless opportunities”.

Det blev en fantastisk time, der gav et unikt indblik i Weiners seriemesterværk ’Mad Men’. Weiner kastede om sig med visdomsord og interessante indblik i sit arbejde som TV-forfatter og showrunner. Der blev også vist klip fra seriens pilotasfnit, som Weiner kommenterede og knyttede funfacts og anekdoter til. Han demonstrerede sin enorme viden om 1960’erne, da han blandt andet talte om, hvad han fandt vigtigt i skabelsen af Peggy og Don Drapers hjem. Han kunne endvidere fortælle noget skægt om seriens casting-proces: Kendetegnende for de medvirkende skuespillere er, at de alle evner at bibeholde deres ”good manners”, selv når de siger nedladende replikker.

Det’ tysk – det’ cool!
Ved femtiden tog Anne forventningsfuldt opstilling på den røde løber foran Berlinale Palast – og nej, ikke foran kameraerne, men i køen ind til gallapremieren på tyske Andreas Dresens ungdomsdrama ’Als wir träumten’ (’As We Were Dreaming’).

Hele filmens skuespillerensemble samt instruktør, manuskriptforfatter og producer var til stede og saluteredes af publikum ved deres ankomst.

Inden filmen begyndte, skulle festivalens Shooting Stars hyldes med hver deres trofæ (måske fordi hyldesten af de unge stjerner gik godt i spænd med visningen af en ungdomsfilm?)

Priserne overraktes af ingen ringere end Natalie Portman, der virkede en smule nervøs, som hun stod der på den store scene i en fantastisk smuk 50’er-inspireret kjole.

’As We Were Dreaming’ viste sig på alle måder at være ventetiden værd. Filmen, der er baseret på Clemens Meyers roman af samme navn fra 2006, handler om vennerne Rico, Dani, Paul og Mark, der vokser op i Leipzig i den kaotiske genforeningstid efter DDR’s sammenbrud. Vilde og uden hæmninger kører de gennem natten, stjæler biler, tager stoffer og åbner deres eget diskotek i en faldefærdig lagerhal.

Filmen bæres først og fremmest af helt exceptionelt skuespil, og også kameraarbejdet er virkelig fedt (-meget bevidst ordvalg, for det er i den grad en sej film, rent visuelt). Historien er præget af både brutalitet og følsomhed, modgang og store drømme. Absolut anbefalelsesværdig!

We shall overcome
Arthur tog ind og så den Oscar-nominerede ’Selma’ der omhandler Martin Luther King Jr.’s kamp for at sikre sortes ret til at stemme, ved at organisere protester i det dybt konservative Selma, Alabama. David Oyelowo var hårdtsparkende som den legendariske menneskerettighedsforkæmper, specielt i hans gengivelse af Kings blændende retoriske evner. Filmen som helhed var ganske udmærket, men smurte til tider tykt på med slow-motion og upersonlig underlægningsmusik i de dramatiske scener.

Før vi tog hjemad, så Arthur en dame der sad foran den lukkede billetluge og læste en bog ved siden af sine medbragte sovepose og liggeunderlag. Arthur spurgte nysgerrigt damen hvad det mon var for en film hun ventede hele natten på at få billet til. Svaret var: ’Cinderella’- live-action versionen af det klassiske eventyr, som ingen af os brænder synderligt for at se. Instruktør Kenneth Branagh står bag, og hans seneste film ’Jack Ryan: Shadow Recruit’ har resulteret i en af de værste anmeldelse Arthur har givet.

Det har været en tætpakket dag. I morgen fortsætter i samme stil og starter klokken 9 med den russiske ’Under Electric Clouds’.