4. dagen på festivalen bragte det første solskin til de glatte gader foran og omkring Palast, Cinestar og Cinemaxx, hvor pressefolkene går til og fra, som flittige arbejdssomme myrer i filmtuen. Dagens første film havde vi begge set frem til, da det var kinesiske Zhang Yimous film A women, a gun and a noodleshop der er instruktørens nyfortolkning af Ethan og Joel Coens Blood simple fra 1984, der er en grum crimehistorie,  med Emmet Walsh i en suveræn rolle, som en koldblodige og korrupte politimand der er en af brødrens bedste bad gyes udover Havier Bardems Anton Chigurh i No country for old men.

Yimou udtaler selv, at han lige siden han så filmen for mange år siden er vendt tilbage til dens fascinerende univers, og nu var muligheden der så for at hylde de to amerikanske filmmænd. Resultatet er en omplantning af den nutidige historie til et ikke nærmere præciseret århundrede, hvor en karavane kommer forbi en afsides beliggende nuddelrestaurent ledet af den pengegriske og patroniserende Wang, hans hustru der er ham utro med den mest ynkelige mandsperson klædt i lyserøde gevandter. Herudover består personalet af en bøvet kok og hans kvindelige assistent. Dette firkløver forstyrres den skumle politimand Zhang, der under dække af at komme tilbunds i konens utroskab pønser på at frarøve Wang alle hans penge. Plottet der i bund og grund er den samme barske historie om mord, begær og utroskab, som i forlægget forpurres godt og grundigt,  da Yimou har valgt at tilføre et komisk aspekt til filmen. Komik skal her forstås som slagsen, der er plat og irriterende. Således udviklede vores diskusion sig efter filmen mest til at handle om, hvilken af karakterene der var mest belastende. Yimous flair for visuel gravitas var faktisk det eneste, der reddede filmen fra at være en katastrofe og en skuffelse hele vejen igennem.

Dagens anden film var Noah Baumbachs nyeste “komedie” (som han selv kalder det) – Greenberg. Baumbach har tidligere lavet den anmelderroste The Squid and the Whale (som var nomineret til en Oscar for bedste manuskript), og fortsætter i nogenlunde samme melodramatiske, suspenseløse og socialrealistiske spor. Vi undrede os især over komediedelen, for Greenberg er bestemt ikke en historie, man umiddelbart vil forbinde med en komedie, selvom Ben Stiller spiller hovedrollen. Den fortæller nemlig historien om en smådeprimeret, småneurotisk midlife-crises mand, Roger Greenberg, der mest af alt minder om en ekstrem version af en typisk Woody Allen-karakter. Greenberg har en interessant dialog, men får som helhed et overvejende deprimerende udtryk, da hovedkarakteren i bund og grund er vældig usympatisk. Den minder i tonen lidt om en Wes Anderson-film, bare uden at være sjov. Filmen er på ingen måde ekstraordinær, men formår alligevel at bevæge én og bibringe en bestemt stemning – en deprimerende stemning, men en stemning non the less.

Dagens højdepunkt, der trak os ud af Baumbachs depression, kom i tredje og sidste film, streetart-kunstneren Banksy’s dokumentar Exit Through the Gift Shop. Den er en noget atypisk dokumentar i form og stil, men fortæller i ret underholdende tone den virkelig interessante historie om, hvordan streetart er boomet indenfor de seneste år. Helt konkret følger vi franskmanden Thierry Guetta, som gennem en passion for at filme alt, der bevæger sig, trækkes ind i streetartmiljøet for så til sidst at blive selvudnævnt kunster ved navn Mr. Brainwash.

Filmen der indledes med en introduktion af den altid maskrede Banskys kan siges at have to dele, hvor den første del primært er en form for indføring i genrens flygtige historie, hvor vi følger Guetta i hans møde med navne som Zevs og Shepard Fairey(ham der stod bag den senere så berømte plakat af Barack Obama). Den anden del består i Guettas personlige rejse, fra en kluntet men nærmest mediemanisk Mr. Nobody til Mr. Brainwash, der på ypperste/usmageligste vis tager Andy Warhols ide med at reproducerer ikoner til meningsløshed ud i yderste potens. Filmen er, som street art selv, anarkistisk humoristisk samtidig med at den stiller det gamle spørgsmål om kunstens rolle, funktion og betydning på en ny og fascinerende måde. All in all; En dokumentar der kunnet have været spændende at se i kampen om guldbjørnen.

Af Martin Wolsgaard og Nicolai Eskesen