Mandag 11/2/3012
Den her går ud til Frau Josifova.
Mandag – Thea og Frederiks femte dag på verdens største filmfestival, skulle vise sig at blive en rekordens dag. Frederik overgik nemlig sig selv og alt og alle (og ikke mindst Thea), ved at nøjes med tre timers søvn (hej Roskilde) for at tage til visning på rumænske Pozitia Copilului (Child’s Pose), der er med i hovedkonkurrencen. Efter at have siddet og nikket med hovedet gik det op for Frederik, at filmen faktisk ikke var helt så ringe endda, og han begyndte at følge med.

Child’s Pose omhandler en kvinde, der forsøger at redde sin voksne søn fra at ende i fængsel. Sønnen dræber uheldigvis en dreng i et trafikuheld, og moren ser det som sit kald, at forhindre en rettergang. Filmen indeholder en mængde sorthumoristiske sekvenser, men det er først og fremmest portrætteringen af den fortvivlede mor, der for én gangs skyld vil gøre det rigtige for sin søn, der falder i øjnene. Frederik synes godt om den lille østeuropæiske sag, der på en eller anden socialrealistisk vis bed sig mere fast end forventet.

Thea, gudinden i menneskeform der ikke kan undvære sin skønhedssøvn, sov længe (som i seks timer), og de to mødtes klokken tolv for sammen at se Before Midnight, der som Child’s Pose også er med i festivalens hovedkonkurrence. Begge var yderst tilfredse over komediedramaet, der filmisk gjorde sig mest bemærket ved kun at indeholde meget lange scener, oftest one takes. De to hovedroller (Ethan Hawke og Julie Delpy) kan ikke finde ud af, om de hører sammen for livet eller ej. På trods af filmens klassiske problematik, var den vedkommende, og havde en række velskrevne dialoger. Yderst anbefalelsesværdig!

Efter Nosferatus to udsendte på vej ud af biografen, Berlinale Palast, havde godtet sig over filmen, de lige havde set, stillede Frederik op til photo shoot på den røde løber. Efter de tos interne festivitas i festivalens hjerte gik det op for Frederik, at han havde mistet sit pressekort, og fanden var løs. (Her bør det indskydes, at man på Berlinalen er lige så ilde stedt som en dødssyg amerikaner ude sygeforsikring. Bare for at sætte det i perspektiv). Frederik farede op, hvor vi havde set Before Midnight, og den tyske effektivitet skulle for Gud ved hvilken gang vise sig tilstedeværende. På balkonen gik der nemlig fem (!) rengøringsdamer rundt og samlede skrald efter den utaknemmelige verdenspresse, og heldigvis havde de fundet Frederiks pressekort. Alt var godt.

Efter den bemærkelsesværdige komedie blev det vurderet, at det var tid til kaffe og cheesecake på Starbucks. Herefter fulgte Layla Fourie, der omhandler hovedrollen med samme navn som titlen, og hendes kamp for sandheden. Hun ansættes til at gennemføre løgnedetektortests på folk, men da hun selv kører en mand ned, bliver det svært for hende og hendes søn, at holde på hemmeligheden overfor den afdødes familie.

Thea og Frederik var enige om, at præmissen for filmen havde et fint potentiale, men for at gøre en lang historie kort, havde den simpelthen for mange fejlagtige fadæser rent fortællemæssigt. Mangel på et motiveret narrativ, en yderst svag og irriterende (som i Peter Tanev på Go’ Morgen Danmark-irriterende) hovedrolle, og en generel flad fornemmelse gjorde tilsammen, at de to udsendte ikke var imponeret.

Herefter fulgte engelske Fynbos (vi grinte også) i Arsenal Kino 1. Den engelske film omhandler kort sagt en ejendomsmægler hvis kone forsvinder på den grund, han er ved at sælge. For at koge en klagesang ned til én sætning, kan vi konstatere, at der efter filmen var én blandt publikum, der klappede. Resten fandt deres ting og skred.

Nuvel. Efter to mere eller mindre halvlunke filmoplevelser drog Thea og Frederik til hjertet af det nye (gamle) Østberlin: Alexanderplatz. Herpå ligger nemlig Cubix Theater, og det var i sal ni, der klokken 20 var visning på russiske Za Marksa (For Marx).Filmen omhandlede arbejderne på et russisk jernstøberi, og deres kamp om at få etableret en fagforening som protest mod lønnedskæringerne. Halvvejs inde i filmen blev de to nosferater enige om, at de ville få mere ud af at tage ud og nyde den iskolde berlinske aftenluft og –stemning og en flaske rødvin. Så det gjorde de.

I morgen, tirsdag den 12. februar 2013, er vores sidste hele dag på Berlinalen inden vi onsdag tager hjem til Kongens København. Også i morgen har vi en mængde film på programmet vi glæder os til at blogge om.
Tilbage er blot at sige tak til Frau Josifova der på en bistro på Alexplatz troede, at Thea og Frederik var på date, så hun tændte stearinlys, og lod Frederik smage på vinen inden hun hældte op til Thea.

Man finder de store oplevelser hvor man mindst venter det.