Så skete det. Thea og Frederiks sidste dag på Berlinalen oprandt. Dagen begyndt klokken 9 i Berlinale Palast, hvor vi så bosniske Epizoda U Zivotu Beraca Zeljeza (An Episode in the Life of an Iron Picker). Filmen følger en bosnisk familie, hvor faren er iron picker – det vil sige at han ophugger jern fra bilvrag, gamle cykler, og ting, han ellers kan finde. Familien, der består af far, mor og to døtre, har farens metalarbejde som eneste indtægtskilde. Hans kone klager over mavekramper, og på hospitalet finder de ud af, at hendes foster er dødt. Dilemmaet består i, at faren skal finde penge til at betale for en operation.
An Episode in the Life of an Iron Picker skal tages bogstaveligt, idet handlinger drejer sig om farens desperate forsøg på at skaffe penge til sin kones operation. Det var en kort fornøjelse på 75 minutter, men ikke desto mindre var det en socialrealistisk lækkerbisken sad lige i skabet. Historien var skåret helt ind til benet, og det fungerede ganske fint.
Begge nosferater var begejstret, og hvad kan man så mere forlange?

Ligesom An Episode in the Life of an Iron Picker var den næste film vi så, Prince Avalanche, med i hovedkonkurrencen på årets festival. Efter en skovbrand i 1987 havde hærget dele af Texas, skal to mænd året efter genskabe vejene. De to mænd er relateret idet den enes kæreste er den andens søster. Filmen afbilleder det eventyr, mændene sammen går igennem. Det er en meget humoristisk fortælling om at lære sig selv at kende, og om at blive voksen.

Efter at vi have tilbragt første del af dagen i Berlinale Palast (den grandiøse biograf, der viser de for alvor store gallapremiere med rød løber og hele molevitten) fortsatte vi over i CinemaxX og så dagens – og dermed turens allersidste film: Bille August udenlandsk producerede Night Train to Lisbon. Eller det vil sige – vi måtte på tragisk vis misse de sidste 10 minutter, da vi skulle nå et fly tilbage til vort kære hjemland. Frustreret kunne man så senere stå og gætte sig frem til slutningen ved busstoppestedet, hvor bussen selvfølgelig var 10 min forsinket. Helhedsindtrykket af filmen er altså derfor ikke helt i kassen endnu, men ikke desto mindre var begge udsendte meget interesserede i at vide slutningen – og det må jo være et godt tegn.

Husk at følge med i morgen, når vi sender Nosferatus helt eget Berlinale-dedikerede program kl. 22-24 som livestream på Universitetsradioen.dk eller på 95.5. Vi glæder os – det bliver viel spass!

/Thea og Frederik takker af for denne gang!