Panorama Dokumente, hedder den største af dokumentarfilm-serierne på Berlinalen. Overskriften for årets program er “Let’s Fix The World”, og det er da også spækket med politiske og aktivistiske film, der kaster lys på konflikterne i verden, både de, der er meget presente i mediebilledet, og dem vi sjældent hører om.

The Yes men Fix The World og The Shock Doctrine beskæftiger sig med globalisering og privatiserings problemer. Emner, der er kommet på alles læber efter finanskisens indtog.

“Gevald”, “Queer Sarajevo Film Festival” og “City of Borders” handler om home-kulturens kamp mod religiøse fundamentalisme og snævertsynethed i lande, hvor der er svært at være åben om sin (alternative) seksualitet.

En konflikt vi hører meget lidt om, er frihedskampen i Jammu og Kashmir.

Siden briterne forlod Indien i 1947, har Kashmir været skueplads for krige mellem Indien og Pakistan og Indien og KIna. Taberne har ikke i nævneværdigt omfang været nogle af landene, men derimod indbyggerne i dette strategisk vigtige område.

 

“Kashmir – Journey to freedom” af den israelske instruktør Udi Aloni fortæller historien om modstandskampen i Kashmir, med særlig vægt på JKLF (Jammu & Kashmir Liberation Front).

Kashmir i dag er det sted i verden, hvor der er flest soldater pr. indbygger: 1 til 10.

Mange kvinder bliver voldtaget, unge mænd skudt i møsder med den indiske hær eller forsvinder simpelthen bare. Nogle gange modtager familierne ligene.

JKLF startede som en militant organisation, der kæmpede mod den indiske hær med våben. Men i 1994 besluttede den at nedlægge våbnene og kæmpe for frihed uden vold. Filmen fokusere på denne beslutning, undersøger bevæggrundene for at lade våben være våben, og fokusere på at skabe nogle idealer, for det land der skal opstå engang, når de fremmede stater trækker deres styrker hjem.

Det er en modstand mod militarisme i det hele taget.

Filmen tager sit udgangspunkt i en ung, amerikansk mand, der kom til Kashmir første gang som purung high scool-studerende. Siden da er han vendt tilbage for at blive. Fortællingen startet til en af de begravelser, der er så mange af i Kashmir. Forældre, onkler og bedsteforældre begraver deres børn, der har mistet livet i mødet med den indiske hær.

“Journey to freedom” er ikke en objektiv skildring af konfilkten i Kashmir: det hører også med til historien, at kashmiri-militante har sprunget uskyldige hinduer ihjel og fordrevet “the Pundits”, hinduer bosat i Kashmir. Men selvom det er et partsindlæg, en aktivistisk opfordring til at “deltage i revolutionen”, som Udi Aloni også opfordrede publikum til efter filmen, er det et vigtigt partsindllæg at høre: Kashmirs befolkning bliver ikke hørt ofte i de internationale medier

En vigtig film.