På denne femte dag på Berlinalen skete der noget fantastisk for os. Vor indre lille tykke dreng kom frem i fuld flor og den trettenårige fanboy, alle rigtige mænd har i maven, blev åååh så tilfredsstillet. En lapdance fra Lara Croft havde kun været lidt bedre (ok meget bedre, men scenen er sat uanset hvad). Vi fandt nemlig på at trave ind på The Hyatt, hvor der blev afholdt pressekonference for gårsdagens store hit på bloggen, Flowers of War. Det der var fantastisk ved denne pressekonference var selvfølgelig, at selveste Batman var til stede! Han var der ikke i sit officielle embede, men snarere for at promovere den kinesiske krigsfilm. Vi dukkede tidligt op og fik pladser på første parket, hvorledes vi rent faktisk var under fem meter fra Batman!
Selvom vi sagtens kunne fylde flere blogs med Batman, så skal det dog ikke kun handle om den kære selvtægtsmand. Vi så også film i dag, og det var to glimrende eksemplarer af slagsen.
Vi startede med Jayne Mansfield’s Car, en film skrevet, instrueret og medvirkende Billy Bob Thornton. Rollelisten omfatter også Robert Duvall, John Hurt og Kevin Bacon, så det er et stærkt hold af skuespillere, vi her har med at gøre. Filmen handler om en familie, der på grund af skilsmisse er delt mellem sydstaterne i USA og England. Familien forenes af moderens død og begravelse, som hun har ønsket skal foregå i hendes hjemby i USA. Det er en skæv film om en families mange forskelligheder, som leder til mange syrede og bizart sjove konfrontationer. Derudover bliver den krydret af et underliggende antikrigstema, der aldrig kommer helt til overfladen og derfor efter vores mening behandles yderst elegant. Som Billy Bob selv formulerede det ved det efterfølgende pressemøde, er Jayne Mansfield’s Car en film om forherliggørrelsen af tragedie. Den er med i hovedkonkurrencen her på Berlinalen og kunne sagtens trække en skuespillerpris, for det er virkeligt en vellykket og latterfremkaldende film – særligt er scenerne mellem Duvall og Hurt er fryd for sjælen.
Dagens næste film var også en film der fremkaldte latter ved hjælp af skæve situationer og snørklede mennesker. Young Adult er lavet af instruktør og manusforfatterparret bag Juno, nemlig Jason Reitman og Diablo Cody. Filmen handler om en efterhånden midaldrende kvinde (Charlize Theron), der efter at være flyttet fra sin deadbeat-small-town til the Mini Apple (Minneapolis) pludselig for den indskydelse, at hun skal generobre sin highschool sweetheart. Eneste forhindring er, at han nu både har kone og barn, men det lader hun sig ikke slå ud, for hun er overbevist om, at han er ulykkelig, keder sig og i virkeligheden mest ønsker sig at være sammen med hende. Pretty convenient. Filmen er på linje med Juno en ‘quirky’ komedie, der vinder på skarp dialog, spøjse karakterer og perfekt orkestrerede tåkrummende sekvenser. Dog kommer Young Adult formentlig ikke til at vinde samme publikumsanerkendelse som Juno gjorde, da Charlize Theron i modsætning til Ellen Page er en dybt usympatisk karakter – en vaskeægte antihelt. I sidste ende handler filmen om at blive voksen, give slip på ungdommen og finde sig til rette i det liv, man nu engang vælger at leve.
Når man er på Berlinale og har et pressekort, har man ikke adgang til alle film, man har lyst til at se. Der er de almindelige publikumsvisninger, hvor man kan være heldig at fange en plads, der er almindelige pressevisninger, hvor man i god tid altid kan komme ind, og så er der særlige pressevisninger for “dagspressen” – altså ikke os. Det er et godt system, men man render indimellem ind i det problem, at man ikke kan nå at se en film på det rette tidspunkt og derfor må gå glip af den. Dette er tilfældet for os og den danske konkurrencefilm En Kongelig Affære, der har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Vores situation er nemlig, at vi er så heldige, at det danske filminstitut har arrangeret et pressemøde for dansk presse og filmens hovedfolk på torsdag, hvor vi har mulighed for interviews, hvilket vi jo rigtig godt kan lide. Problemet er dog, at dette pressemøde ligger pladask oveni den almindelige pressevisning på filmen (den vi har adgang til), og det er jo noget juks. Vi havde således i dag en mission om, at vi skulle finde en anden måde at se filmen på, inden pressemødet. Det viste sig, at der er en pressevisning onsdag aften, men det er en af dem for dagspressen. Nitte tænkte vi, men vi forsøgte at snakke os ind til onsdagsvisningen nede i pressecentret på The Hyatt. Det lykkedes delvist. Vi fik nemlig lov til at få en af os på en særlig liste, der giver adgang. Ikke helt godt nok, så vi ventede lidt indtil den mand, vi i første omgang havde snakket med gik, og gjorde så rutinen om igen og fik endnu en plads – dog til et andet medie. Men så er det jo dejligt, at vi både repræsenterer Filmmagasinet Nosferatu og Universitetsradioen. Sådan skal den skæres, og vi er sikre på, Batman ville være stolt af vores list.
Fotos fra Berlinalen
/Martin Wolsgaard & Lars Juul Hauschildt
