’Better Man’ skildrer den medrivende fortælling om Robbie Williams’ meteoriske vej til toppen af musikbranchen som en af verdens største popstjerner – og hans turbulente kamp for at finde vej gennem en jungle af berømmelse, misbrug og identitetskrise. 

Robbie Williams har altid set sig selv som mindre udviklet end andre mennesker, og føler sig som en dansende abe, når han optræder. Det tages så bogstaveligt, som det overhovedet kan i den biografiske film om verdensstjernen, for han spilles nemlig af en abe. En CGI-abe, vel at mærke (Med Jonno Davies i CGI-dragten).

Hvorfor han spilles af en abe, skal man næsten vide på forhånd, for det adresseres ikke rigtig i filmen. Robbie Williams har offentligt udtalt, at han kan lægge en selvironisk distance til sin berømmelse ved at se sig selv som en abe, og derfor er dette store kreative valg blevet taget. Til trods for manglende forklaring, slipper filmen af sted med det. 

Charme vinder over CGI

Det er ikke den bedst udførte CGI-chimpanse, og det er tydeligt, at filmens skabere har måtte gå på kompromis med kvaliteten af den. Men når man lige lander godt i biografsædet og har købt ind på abepræmissen, så glemmer man det faktisk flere gange undervejs. 

Det hjælper klart, at Williams lægger stemme til ”sig selv”, og så har de også virkelig formået at fange og genskabe hans mimik og gestik til perfektion. Han fremstår lige så drilsk, charmerende og humoristisk, som hvis man oplever ham i ”menneskeform”. Det fungerer faktisk noget bedre end forventet, og man kommer virkelig til at holde med (og af) abe-Robbie.

Dans abe, dans!

Det er australske Michael Gracey, som har skrevet og instrueret filmen. Han står blandt andet også bag ’The Greatest Showman’ og ’Rocketman’, og hans flair for performance skinner i den grad igennem i filmen. Williams’ sangkatalog bruges ikke som standard filmsoundtrack, som man ellers kunne forvente, men gør derimod filmen til en blanding af velproduceret drama og musical i største Broadway-stil. 

Nogle numre er klart til den lange side, når man ikke forventer en musical, men til gengæld er de fuldstændig fantastisk koreograferet, når de er der. Hvad end det gælder gengivelser af Take That’s koncerter i 90’erne eller melankolske sange om usikkerhed, så rammer de lige, hvor de skal.

Og så er Robbie Williams’ sange jo bangers og en kæmpe fryd for ørerne hele vejen igennem. 

Gracey får skabt en fantastisk harmoni mellem sangnumre, hvor Williams på bedste musical-manér synger situationer, følelser og tanker ud til seeren, og sangnumre som får lov at køre i baggrunden og understøtte stemninger og sindstilstande. 

Fantasi og legendarisk virkelighed

Balancen mellem de tunge og lette emner er næsten helt perfekt. Og dog. Et af de helt store temaer i filmen er Robbie Williams’ alkohol- og stofmisbrug, som han kæmpede mod i rigtig mange år. Misbruget er meget i fokus, og det understreges virkelig meget – næsten lidt for meget. Man kan godt sidde og tænke ”okay, jeg har forstået det nu”, og så overrasker det alligevel en, hvor tidligt det startede, og hvor længe det faktisk stod på. 

Man forstår virkelig alvoren til sidst, og det giver mening, at de ikke bare stryger let hen over emnet, men virkelig skærer det ud i pap for en. Det er også stærkt at se en film, der ikke er bange for både at vise misbruget i de fede stjernestunder med fest og glitter og også i de dybeste, mørkeste lavpunkter. 

Konsekvenserne af Williams’ misbrug skildres meget respektfuldt, og vi ser, hvordan det har påvirket de nærmeste mennesker omkring ham på personligt og professionelt plan. Her gælder både forholdet til hans eksforlovede Nicole Appleton, hans meget offentlige fejde med Liam Gallagher og hans brud med Take That og særligt Gary Barlow. Det er fedt, at både Gracey og Williams har turde fokusere på disse og sætte Williams’ egne ord på, uden at det bliver til dårlige undskyldninger.

Alvoren bliver dog også brudt op undervejs af en masse comic relief, hvor meget af det består af Williams’ egen voice-over. Hans humoristiske og selvironiske tilgang til livet blandet med den afslappede, britiske accent fuld af bandeord og tankeopkast gør, at selv de tungeste emner kan gøres sjove. En sand rutsjebane af følelser. 

”Light ’em up”

’Better Man’ er en fascinerende, fantasifuld og følelsesmæssig rejse gennem Robbie Williams’ liv og karriere, som byder på et fantastisk portræt af verdensstjernen med dybde og humor. Kompleksiteten af humoren og alvoren gør, at beslutningen om at lade en CGI-chimpanse spille Williams giver mening – og virker. 

De legendariske sange bliver relevante igen og lyser op gennem filmens mange facetter. De understreger hans kamp, hans massive udvikling og ikke mindst hans vej mod at blive ”en bedre mand”. 

’Better Man’ er nytænkende, medrivende og forbandet underholdende.