Der er dømt 8O’er stemning, hårde næver og masser af hjerte i denne feel good boksefilm – der alligevel ikke slår nogen i gulvet.

Filmhistoriens liste over boksefilm er efterhånden blevet lang, og af en eller anden grund bliver den kun længere. Det er som om Hollywood finder en fuldstændig uudtømmelig historie i fortællingen om manden, der skal jonglere smerte, stolthed, familie og succes i ringen. Det er på en måde forståeligt nok, for det er der kommet nogle af verdens bedste film ud af. Boksefilmens kunst er at kunne bruge denne brutale kamp til at fortælle en historie om at være menneske i en verden, der kun giver en slag i ansigtet, og viljen til at slå tilbage med alt hvad man har.

Mine ører bløder, når jeg hører ‘based on a true story’
I denne omgang har vi fat i historien om Vinny ‘The Pazmanian Devil’ Pazienza. Bokseren der i 1991 lavede det måske vildeste comeback i boksehistorien, da han efter et biluheld kom tilbage i ringen, efter en brækket hals, der skulle fixes med et hovedgear, der blev boret ind i hans hoved og var Frankensteins monster værdigt. Det er både tåkrummende og hjerteskærende at se på. Det handler pludselig ikke bare om at vinde for Vinnie, men det bliver i højere grad en kamp om at vælge den hårde vej, og stå ved hvem man er og sine drømme. ‘Bleed for This’ er altså en ‘based on a true story’ film, og det er ikke altid sådanne film sidder lige i skabet. Det er ofte sådan, at historier som disse bliver lidt flade, når de prøver at fremstille virkelige personer, og skal holde sig til at fremstille virkelige hændelser. Det bliver tit lidt fantasiløst. Sådan er det desværre også her, selvom håndværket ellers er i orden.

Når casting er god er (næsten) alting godt
Det er i høj grad castet, der er trækplastret i ‘Bleed for This’. Miles Teller formår både at fremvise en drenget charme, en mand i forfald og en hård italiener attitude. Ciarán Hinds er filmens følelsesmæssige kerne, der som Vinnies far går fra at være den hårde sports forældre/træner type til en far, der ikke kan se sin søn blive skadet igen. Og Aaron Eckhart (der måske nogle gange kanaliserer James Gandolfini lidt for meget) er den fallerede træner med masser af hjerte, der som den eneste stadig tror på Vinnies comeback chancer. Smid dem alle sammen i Levis 5O1 jeans og giv dem en Rhode Island dialekt, og så har du et cast, der formår at bringe masser af sjov, drama og hjerte ind i en ellers lidt for klichéfyldt sportsfilm.

Det er desværre ikke et comeback for boksefilmen i denne omgang. Men et stjernespækket cast, et semifængende drama, nogle gode boksescener i ringen samt en 8O’er stemning, der sidder lige i skabet, gør alligevel ‘Bleed for This’ til en filmoplevelse, der er værd at tage et par runder i ringen med.